Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Hit «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 11

KAPITEL 1—GUDS FORMAL MED SIN MENIGHED

Menigheden er den hjælp, Gud har anvist til menneskers frelse. Den blev oprettet for at tjene, og det er dens opgave at bringe evangeliet ud i verden. Fra den første begyndelse har det været Guds hen-sigt, at hans fylde og hans fuldkommenhed gennem hans menighed skulle genspejles for verden. Menighedens medlemmer, de, som han har kaldt ud af mørket ind i sit vidunderlige lys, skal være vidner om hans herlighed. Menigheden er det sted, hvor Kristi nådes rigdomme opbevares, og ved hjælp af menigheden skal Guds kærligheds endelige og fulde udfoldelse åbenbares, selv for “magterne og myndighederne i den himmelske verden.” Ef. 3, 10.

De løfter, som i skriften er optegnet med hensyn til menigheden, er mange og vidunderlige. “Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk.” Es. 56, 7. “Og jeg gør dem og landet rundt om min høj til velsignelse, og jeg sender regn i rette tid, mine byger skal blive til velsignelse.” “Jeg lader en fre-dens plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af hunger i landet, og de skal ikke mere bære folkenes hån. De skal kende, at jeg, Herren, deres Gud, er med dem, og at de er mit folk, Israels hus, lyder det fra den Herre, Herren. I er min hjord, I er den hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre, Herren.” Ez. 34, 26. 29-31.

“Mine vidner er I, så lyder det fra Herren, min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen. Jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen frelser. Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine vidner, lyder det fra Herren.” “Jeg, Herren, har kaldet dig i retfærd og grebet dig fast om hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til folkepagt, til hedningelys for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster.” Es. 43, 10-12; 42, 6, 7.

“Jeg hører dig i nådens stund, jeg hjælper dig på frelsens dag, vogter dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde lodder og sige til de bundne: “Gå ud!” til dem i mørket: “Kom frem!” Græs

«Back «Hit «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»