Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Hit «Prev. Pub. «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Profeter og konger, Page 11

GUDS HENSIGT MED JØDEFOLKET

Guds Hensigt med at byde Abraham drage bort fra sin slægt, som var afgudsdyrkere, og bosætte sig i Kanaans land var at skænke alle jordens folk Himmelens bedste gaver. “Så vil jeg gøre dig til et stort folk,” sagde Herren, “og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, og vær en velsignelse!” 1Mos. 12,2. Abraham blev kaldet til en meget ærefuld stilling. Han skulle være stamfader til det folk, som i århundreder skulle tage vare på Guds sandhed til verden det folk, gennem hvilket alle jordens nationer ville blive velsignet ved den lovede Messias komme.

Menneskene havde næsten glemt den sande Gud. Deres tanker var formørkede af afgudsdyrkelse. De forsøgte at erstatte de guddommelige love, som er hellige, retfærdige og gode (Rom. 7,12), med love, som stemte med deres eget grusomme, egoistiske hjertes planer. Men i sin nåde tilintetgjorde Gud dem ikke. Han ville give dem anledning til at lære ham at kende gennem sin menighed. Gud besluttede, at mennesket skulle genskabes moralsk i hans billede ved hjælp af de principper, som hans folk åbenbarede.

Guds lov skulle ophøjes og den guddommelige autoritet hævdes, og denne store og ædle opgave overdrog han til Israels hus. Gud udskilte dem fra verden for at kunne betro dem en hellig arv. Han betroede dem at opbevare sin lov, og det var hans hensigt, at Israel skulle hjælpe menneskene at have kundskaben om ham i frisk erindring. Således skulle Himmelens lys skinne i en verden, som henlå i mørke, og der skulle lyde en røst, som opfordrede alle mennesker til at opgive deres afguderi og tjene den levende Gud.

Gud førte sit udvalgte folk ud af Ægypten “med vældig kraft og stærk hånd”. 2Mos. 32,11. “Da sendte han Moses, sin tjener, og Aron, sin udvalgte mand; han gjorde sine tegn i Ægypten og undere i kananitternes land.” “Han truede Det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem dybet som gennem en ørk.” Sl. 105,26 27; 106,9. Han udfriede dem af slaveriet for at føre dem til et godt land et land, som han i sit forsyn havde beredt til dem for at give dem ly for deres fjender. Nu ville han tage dem til sig og omslutte dem med

«Back «Hit «Prev. Pub. «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»