Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Hit «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Patriarker og profeter, Page 11

Kapitel 1—Hvorfor tillod Gud synden?

“GUD ER KÆRLIGHED.” 1. Joh. 4, 8. Hans natur og hans lov er kærlighed. Sådan har det altid været, og sådan vil det vedblive at være. “Den højt ophøjede, som troner evigt,” som går “ad evige stier”, forandres ikke, han, “hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går.” Es. 57, 15; Hab. 3, 6; Jak. 1, 17.

Enhver åbenbarelse af skabermagt er et udtryk for uendelig kærlighed. Guds herredømme indbefatter en fylde af velsignelse over alle skabte væsener. Salmisten siger:

“Din hånd er stærk, din højre løftet.
Retfærd og ret er din trones grundvold,
nåde og sandhed står for dit åsyn.
Saligt det folk, der kender til frydesang,
vandrer, Herre, i dit åsyns lys!
De lovsynger dagen igennem dit navn,
ophøjes ved din retfærdighed.
Thi du er vor styrkes stolthed, ...
thi vort skjold er hos Herren,
Vor konge er Israels Hellige!”

Salme 89, 14-19.

Den historiske beretning om den store strid mellem godt og ondt, lige fra den begyndte i Himmelen indtil oprørets endelige nederlag og syndens fuldstændige udslettelse, er også et bevis på Guds uforanderlige kærlighed.

Universets hersker var ikke alene om at udføre sine velgerninger. Han havde en medarbejder, der som ligemand kunne værdsætte hans planer og tage del i hans glæde over at bringe sine skabninger lykke. “I begyndelsen var ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud.” Joh. 1, 1.2. Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn,var ét med den evige Fader — ét i natur, i karakter, i hensigt — det eneste væsen, der kunne sætte sig ind i Guds rådslagninger og planer. “Hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evighed-Fader, Fredsfyrste.” Esajas 9, 6. “Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage.” Mika 5, 1.

Faderen virkede gennem sin Søn ved skabelsen af alle de himmelske væsener. Thi i ham skabtes alt, ... hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham. Kol. 1, 16. Englene er Guds tjenere; de udstråler det lys, der altid vælder ud fra hans nærværelse, og flyver hastigt af sted for at udrette hans vilje. Men Sønnen, Guds Salvede, “hans væsens udtrykte billede”, “hans herligheds afglans”, som “bærer alt med sit mægtige ord”, står over dem alle. Heb. 1, 3. “En herlighedstrone” var hans “helligdoms sted”, “retfærds stav” hans riges scepter. Jer. 17, 12; Heb. 1, 8. “For hans åsyn er højhed og hæder, lov og pris i hans helligdom.” Salme 96, 6. Nåde og sandhed står for hans åsyn. Sl. 89, 15.

Da kærlighedens lov er grundvolden for Guds

«Back «Hit «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»