Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Forord

    Få bøger opnår en udbredelse, der skal tælles i millioner, eller øver så stor indflydelse i at opløfte menneskeheden, som det er tilfældet med Vejen til Kristus. Denne lille bog er blevet trykt i utallige udgaver på mere end 135 forskellige sprog. Den har bragt inspiration til tusindvis af mænd og kvinder over hele verden, selv de mest fjerne afkroge. Siden den første version i 1892 har udgiverne igen og igen måttet trykke og trykke for at møde den umiddelbare og vedvarende efterspørgsel fra læserne.VTK 5.1

    Ellen G. White (1827-1915) var som religiøs taler og forfatter velkendt på tre kontinenter, og hun var en af grundlæggerne af den bevægelse, der blev til Syvende Dags Adventistkirken. Hun blev født i Portland i den amerikanske stat Maine og tilbragte sine unge år i det nordøstlige USA. Hendes rejser og arbejde førte hende til de dengang hurtigt voksende centrale og vestlige dele af nationen. Årene 1885 til 1887 viede hun til at arbejde i de vigtigste lande i Europa, hvor hun ofte talte til store forsamlinger og fortsatte sit forfatterskab. Herefter tilbragte hun ni aktive år i Australien og New Zealand. Fra hendes hånd findes 45 bøger, store og små, inden for teologi, uddannelse, sundhed, hjemmet og praktisk kristendom. Adskillige af disse har en udbredelse på mere end en million eksemplarer, og Vejen til Kristus er den mest populære og udbredte.VTK 5.2

    Bogens titel afslører også dens hensigt. Den peger læseren til Jesus Kristus som den eneste, der kan møde sjælens behov. Den leder de tvivlende og haltende på vejen til fred. Den leder ham, som søger efter retfærdighed og en hel karakter, skridt for skridt på den kristne vandring, til den oplevelse, hvor han oplever den velsignelse, det er at kunne overgive sig selv fuldstændigt. Den afslører sejrens hemmelighed for ham i en udfoldelse af den frelsende nåde og vedvarende kraft, som findes hos Jesus, menneskehedens ven.VTK 6.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents