Kapitlet er bygget op over Matt kap. 5-7.
Det var sjældent, Kristus samlede sine disciple for kun at lade dem høre hans ord. Som tilhørere valgte han ikke kun dem, der kendte vejen til livet. Det var hans opgave at nå de store skarer, der levede i uvidenhed og vildfarelse. Han talte om sandheden der, hvor den kunne nå ud til de formørkede sind. Han var selv sandheden, stod altid klar med hænderne udstrakt til velsignelse, og med advarende, bønfaldende og opmuntrende ord søgte han at nå ind til alle, som kom til ham. JSL 209.1