Anvendelsen af menneskers forskrifter som erstatning for Guds bud er stadig ikke ophørt. Endog blandt kristne findes der regler og skikke, som ikke har noget bedre grundlag end fædrenes overleveringer. Sådanne foranstaltninger, som alene hviler på menneskelig autoritet, har fortrængt de guddommeligt fastsatte. Mennesker klamrer sig til deres traditioner, sætter deres skikke højt og nærer had mod dem, der forsøger at vise, at de begår fejl. Når vi i vore dage bliver bedt om at henlede opmærksomheden på Guds bud og troen på Kristus, ser vi det samme fjendskab, som blev tilkendegivet på Kristi tid. Om den rest af Guds folk, der er tilbage, står der skrevet: “Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd.” 4Åb 12,17 JSL 284.5
Men “Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.” I stedet for de såkaldte kirkefædres autoritet, befaler Gud os at tage imod ordet fra den evige Far, Himmelens og jordens Herre. Kun her er sandheden ikke blandet med vildfarelser. David sagde: “Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, for jeg har dine formaninger i tankerne. Jeg har mere forstand end de gamle, for jeg overholder dine forordninger.” 5Sl 119,99-100 Lad alle, som accepterer menneskelig autoritet, kirkens skikke eller forfædrenes traditioner, være opmærksomme på advarslen, der bringes i Kristi ord: “Forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.” JSL 285.1