Udsendinge fra farisæerne havde fået følgeskab af repræsentanter for de rige og fornemme saddukæere, præsternes parti, nationens skeptikere og aristokrati. Der havde hersket bittert fjendskab mellem disse to partier. Saddukæerne bejlede til regeringsmagtens velvilje for at kunne opretholde deres egen stilling og autoritet. Farisæerne derimod nærede det samme had mod romerne som folket og længtes efter det øjeblik, hvor de kunne frigøre sig for erobrernes åg. Men nu sluttede farisæerne og saddukæerne sig sammen mod Kristus. Krage søger mage, og det onde vil overalt og til enhver tid slutte sig sammen med ondt for at ødelægge det gode. JSL 292.2
Nu kom farisæerne og saddukæerne til Kristus og bad om et tegn fra Himmelen. Da Israel på Josvas’ tid drog ud for at kæmpe mod kana'anæerne ved Bet-Horon, stod solen stille på deres førers bud, indtil sejren var vundet; og mange lignende undere var sket i folkets historie. Nu krævede de et sådant tegn af Jesus. Men det var ikke den slags tegn, jøderne havde brug for. Intet rent ydre bevis ville være dem til nogen nytte. Det, de trængte til, var ikke forstandsmæssig oplysning, men åndelig fornyelse. JSL 292.3