ENIGHED MELLEM FORSKELLIGE NATIONALITETER
[“Hvis nogen tørster, han komme til mig og drikke!” “Den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv.” Joh. 7,37; 4,14 VM9 179.1
Hvis vi med disse løfter foran os vælger at forblive indtørrede og visne af mangel på livets vand, er det vor egen skyld. Hvis vi ville komme til Kristus med den samme enfoldighed, som et barn kommer til sine jordiske forældre og bede om de ting, som han har lovet og tror på, at vi vil modtage dem, så vil vi få dem. Hvis vi alle havde udvist den tro, som vi burde, ville vi være blevet velsignet langt mere end Guds ånd i vore måder, end vi hidtil har oplevet. Jeg er glad for, at der stadig er nogle få mødedage tilbage. Spørgsmålet er nu: Vil vi gå til kilden og drikke? Vil de, der underviser i sandheden, sætte et godt eksempel? Gid vil gøre store ting for os, hvis vi tager ham på hans ord. Gud vi her måtte få lov til at opleve en udbredt ydmygelse af hjertet for Gud. VM9 179.2
Siden disse møder begyndte, har jeg følt mig tilskyndet til at dvæle længe ved kærlighed og tro. Det er, fordi I trænger til dette vidnesbyrd. Nogle, der er gået ind i disse missionsområder, har sagt: “Du forstår ikke det franske folk. Du forstår ikke tyskerne. De skal behandles på en bestemt måde.” VM9 179.3
Men jeg spørger: Forstår Gud dem ikke? Er det ikke ham, der giver sine tjenere et budskab til folket? Han ved netop, hvad de behøver og hvis budskabet kommer direkte fra ham gennem hans tjenere til folket, vil det udføre den gerning, hvortil det blev udsendt. Det vil gøre alle til eet i Kristus. Selv om nogle er afgjort franske, andre afgjort tyske og andre igen afgjort amerikanske, vil de være lige så afgjort kristne. VM9 180.1
Det jødiske tempel var bygget af tilhugne sten, der var brudt i bjergene. Hver eneste sten var blevet tilpasset sit sted i templet, tilhugget, poleret og prøvet, før den blev bragt til Jerusalem. Da alle var blevet bragt til stedet, blev bygningen opført uden lyd af økse eller hammer. Denne bygning er en fremstilling af Guds åndelige tempel, som er opført af materialer, der er samlet fra alle nationer, tungemål og folk fra elle klasser, høje og lave, rige og fattige, lærde og ulærde. De er ikke døde genstande, der skal tilpasses med hammer og mejsel. De er levende stene, som sandheden har brugt i verdens stenbrud. Den store bygmester, templets herre, er nu ved at tilhugge og polere dem og tilpasse dem deres bestemte pladser i det åndelige tempel. Når det er fuldført, vil hans tempel være fuldkomment i alle sine bestanddele og blive beundret af engle og mennesker, for dets bygmester og skaber er Gud. VM9 180.2
Ingen må tro, at det ikke er nødvendigt, at der rettes noget slag imod ham, der findes intet menneske eller nogen nation, hvor enhver vane eller tanke er fuldkommen. Den ene må lære af den anden. Derfor ønsker Gud, at de forskellige nationaliteter skal blandes for at blive eet i dømmekraft og eet i hensigt. Da vil vi kunne se et eksempel på den enhed, der er i Kristus. VM9 180.3
Jeg var næsten bange for at komme til dette land, fordi jeg havde hørt så mange sige, at Europas forskellige nationaliteter var ejendommelige og måtte behandles på en bestemt måde. Men Guds visdom er blevet lovet dem, der føler deres behov og beder om den. Gud kan føre menneskene derhen, hvor de vil modtage sandheden. Måtte Herren tage sindet i besiddelse og forme det, ligesom leret bliver formet i pottemagerens hånd, så vil disse forskelle ikke længere eksistere. Se på Jesus, brødre. Efterlign hans væsen og ånd, så vil I ikke få nogen vanskeligheder med at nå de forskellige klasser. Vi har ikke seks forbilleder, vi skal efterfølge, eller fem; vi har kun eet og det er Jesus Kristus. Hvis de italienske, franske og tyske brødre prøver at efterligne ham, sætter de deres fødder på den samme sandheds grundvold. Den samme ånd, der bor i den ene vil bo i den anden — Kristus i jer, herlighedens håb. Jeg advarer jer, brødre og søstre, om ikke at opbygge en skillemur mellem de forskellige nationer. Søg tværtimod at nedbryde den, hvor den findes. Vi bør bestræbe os på at bringe alle ind i den harmoni, der er i Jesus, idet vi arbejder for dette ene: at frelse vore medmennesker. VM9 181.1
Vil I, mine tjenende brødre, gribe Guds rige løfter? Vil I lade selvet ude af syne og lade Jesus træde frem? Selvet må dø, før Gud kan arbejde gennem jer. Jeg føler mig foruroliget, når jeg ser selvet bryde frem hos den ene og den anden, her og der. I Jesu af Nazarets navn jeg siger jer: Jeres vilje må dø. Den må blive Guds vilje. Han ønsker at smelte jer om og rense jer fra enhver besmittelse. I har et stort arbejde at gøre, før I kan blive fyldt med Guds kraft. Jeg bønfalder jer om at drage nær til ham, for at I kan modtage hans rige velsignelse, før dette møde slutter. VM9 181.2
Der er nogle til stede her, som et stort lys med advarsler og irettesættelser har skinnet på. Når som helst der bliver givet irettesættelser, søger fjenden at skabe et ønske efter menneskelig sympati hos den, der bliver irettesat. Derfor ønsker jeg at advare jer, for at I ikke ved at appellere til andres sympati og se tilbage på jeres tidligere prøvelser igen skal fejle på de samme punkter ved at søge at styrke selvet. Herren fører sine fejlende børn til det samme sted atter og atter, men hvis de vedblivende nægter at give agt på Helligåndens formaninger og hvis de undlader at reformere hvert eneste punkt, hvor de har fejlet, vil han til sidst overlade dem til deres egen svaghed. VM9 182.1
Jeg beder jer om, brødre, at komme til Kristus og drikke. Drik frit af frelsens vand. Regn ikke med jeres egne følelser. Tro ikke at sentimentalitet er religion. Ryst enhver menneskelig støtte af jer og støt jer tungt til Kristus. I behøver en ny udrustning, for I er beredte til at tage del i arbejdet med at frelse sjæle. Jeres ord og handlinger har en indflydelse på andre og den indflydelse vil I møde igen på Guds dag. Jesus siger: “Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke.” Åb. 3,8. Lyset skinner ud ad en dør og det er vort privilegium at modtage det, hvis vi vil. Lad os se ind gennem denne åbne dør og søge at modtage alt det, Jesus er villig til at give. VM9 182.2
Enhver må i nærkamp for at overvinde synden i sit eget hjerte. Dette er til tider et meget smertefuldt og nedslående arbejde. Det skyldes, at når vi ser manglerne i vor karakter, bliver vi ved med at betragte dem, hvor vi burde se hen til Jesus og iføre os hans retfærdigheds klædebon. Enhver der vil gå ind gennem perleportene i Guds stad, vil gå derind som sejrherre og hans største sejr, vil være sejren over selvet. VM9 182.3
“For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på Jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.” Ef. 3, 14-19. VM9 183.1
Som Guds medarbejdere, brødre og søstre, må I klynge jer til den Almægtiges arm. Arbejd for enhed, arbejd for kærlighed og I vil blive en magt i verden. Vejl f menigh bd 3 side 332-335] VM9 183.2