Guds tjenere må iføre sig den kristnes fulde rustning. Vi har ikke en kamp mod menneskelige fjender alene. Herren vil, at enhver kristen skal optage kampen og kæmpe under hans ledelse og stole på nåde og hjælp fra ham. VM9 219.3
Vi må stævne fremad i den Almægtiges styrke. Under ingen omstændighed må vi give efter for Satans anfald. Hvorfor skulle vi ikke som Kristi stridsmænd kunne holde stand mod fyrstendømmer og magter og verdens herrer i denne tids mørke? Gud byder os at rykke ivrigt fremad ved de hjælpemidler, han har betroet os. Satan vil påføre os fristelser. Han vil søge at få os til sin magt ved list. Men i Guds styrke må vi stå faste som en klippe for sandheden. VM9 219.4
Denne kamp med det onde tillader ingen hvile. Satans tjenere hviler aldrig sit ødelæggende værk. Kristi stridsmænd må stå på vagt ved enhver forpost. Vort mål er at redde døende sjæle fra fortabelse. Dette er en højst betydningsfuld gerning og skrøbelige mennesker kan ikke udføre den, medmindre de virker i fællesskab med den guddommelige Mester. VM9 220.1
Fra evighed af har Kristus været menneskets Genløser. Lige siden syndefaldet har de ord lydt for dem, som har sluttet sig til ham og hans store sag: “Bliv ikke trætte af at gøre, hvad ret er!” 2 Tess 3,13. “Vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning.” 1.Kor 15,58. VM9 220.2
Den troende opmuntres til at udvise udholdenhed i sit virke for at fremme evangeliets sag i forbindelse med lægemissionen. Efter som han tilegner sig erfaring i sand gudsfrygt, kommer han i besiddelse af en åndelig viden, som udvikler og adler karakteren. VM9 220.3
Den oprigtige kristnes liv er altid et virksomt liv. Vi er Guds medarbejdere. Hver dag får en arbejder i Herrens tjeneste anledninger til at udføre en gerning afpasset efter hans evner. Hans dygtighed tiltager, efter som han under den Højstes vejledning opfylder disse sine pligter. Fuldendelsen af én gerning gør os bedre skikket til at tage en anden. Alle, som har en sand forståelse af, hvad der må udrettes, vil stille sig helt på Guds ords side og virke i samklang med alle de af Herren anordnede midler til budskabets fremme. Iført Guds fulde rustning vil den troende hver dag stille sig i de kæmpendes rækker. Under bøn og årvågenhed og med udholdenhed vil han arbejde med det faste forsæt, ikke at findes uforberedt, når hans arbejds dag er til ende, ikke at have undladt at gøre hvad han kunne, for at frelse fortabte sjæle. VM9 220.4
Dersom de Kristne ville virke i fællesskab og stævne fremad som et samlet hele under ledelsen af én styrelse, til fuldbyrdelsen af én sag, ville de kunne sætte hele verden i bevægelse. VM9 221.1
Apostelen Paulus fremholder de grundsætninger, hvorefter vi skal handle som arbejdere i Guds sag. Han siger: “Vi er Guds medarbejdere.” 1 Kor 3,9. “Hvad I gør, gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker.” Kol 3,23. Og apostelen Peter retter følgende formaningsord til de troende: “Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået. Taler nogen, skal han tale om Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker, for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” 1.Pet 4,10.11. VM9 221.2
Mægtige love styrer naturens verden; men den åndelige verden styres efter grundsætninger ligså urokkelige. De midler, der tjener til opnåelsen af et bestemt mål, må tages i brug, hvis de ønskede resultater skal opnåes. Gud har givet ethvert menneske en gerning afpasset efter vedkommendes evner. Ved opdragelse og øvelse skal menneskene dygtiggøres til at holde stand i kritiske øjeblikke; og der skal visdom til for at anbringe enhver på det rette sted, så at vedkommende må få den erfaring, der vil gøre ham skikket til at bære ansvar. VM9 221.3
Gud ønsker, at vi skal hjælpe hverandre ved at lægge medfølelse og uegennyttig kærlighed for dagen. Der findes mennesker med nedarvede ejendommelige karaktertræk og tilbøjeligheder. De er til tider vanskelige at omgåes; men er vi fejlfrie? Vi må ikke gøre dem modløse. Deres fejl må ikke blotstilles for alle. Kristus har medlidenhed med og hjælpe for dem, som forsynder sig af mangel på sundt omdømme. Han har lidt døden for alle og netop af den grund viser han en varm og dybtfølt interesse for hvert enkelt menneske. VM9 222.1
Tænk dig et menneske, som gerne vil tjene Gud. Men han har ydre og indre fristelser. Satan og hans engle tilskynder og lokker ham til at overtræde Guds vilje. Det kan ske han bliver et bytte for den ondes list. Hvorledes behandler da hans brødre ham? Irettesætter de ham strengt og skarpt og driver han længere bort fra Frelseren? En sådan handlemåde volder Kristus og hans engle stor sorg. VM9 222.2
Lad os alle betænke, at vi kæmper og falder og kommer til kort i at følge Kristus i vore ord og handlinger, at vi falder og står op igen og svæver mellem fortvivlelse og Håb. Lad os vogte os for at være ukærlige mod dem, som lig os fristes af den onde og som, atter lig os, er genstand for Kristi uendelige kærlighed. VM9 222.3
Gud behandler menneskene som ansvarlige væsener. Han vil ved sin Ånd påvirke et menneskes sind, som han har udrustet dem med, dersom det vil give ham anledning dertil og anerkende hans veje. Han vil, at enhver for sig skal følge sin overbevisning og samvittighedens røst. Det er ikke Herrens hensigt, at den ene skal vandre i den andens skygge og give udtryk alene for en andens opfattelser. VM9 222.4