Go to full page →

Vore konferensers pligt VM6 215

Vore konferensers pligt VM6 215

Vore konferenser ser hen til skolerne efter uddannede og godt oplærte arbejdere og de bør, på en yderst forstandig måde, give skolerne den hjerteligste støtte. Vi har fået klart lys om, at de, der gør tjeneste ved vore skoler ved at undervise i Guds ord, udlægge skrifterne og uddanne eleverne i det, som hører Gud til, bør underholdes af tienden. Denne undervisning blev givet for længe siden og den er senere blevet gentaget gang på gang. VM6 215.1

Overalt hvor der oprettes skoler, bør der skaffes forstandige ledere, “dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding”, mænd, der vil gøre deres allerbedste i de forskellige ansvar i deres stillinger. De bør besidde forretningssans; men endnu vigtigere er det, at de vandrer ydmygt med Gud og er ledet af Helligånden. Sådanne mænd vil være lærte af Gud og de vil søge råd hos deres brødre, som er bønnens mænd. VM6 215.2

Lederne af vore skoler må have rene bevæggrunde i deres arbejde. I deres uegennytte vil de komme i hu, at andre dele af den store høstmark vil kræve de samme hjælpemidler, som bliver anskaffet til de skoler, der står under deres tilsyn. I enhver plan vil de erindre, at lighed og enighed skal bevares. De vil omhyggeligt beregne udgifterne til hvert foretagende og bestræbe sig for ikke at lægge beslag på et så stort pengebeløb, at andre derved berøves nødvendige hjælpemidler. VM6 215.3

Alt for ofte er prædikanter blevet sat til at bære ansvar, som de på ingen måde var skikkede til at bære. Læg disse ansvar på mænd, som har forretningstalent, mænd, der kan tage sig af det forretningsmæssige, som kan besøge skolerne og føre kontrol med den finansielle stilling og som tillige kan give undervisning i regnskabsførelse. Arbejdet på skolen bør indspiceres flere gange hvert år. Lad prædikanterne tjene som rådgivere, men pålæg dem ikke finansielle ansvar. VM6 216.1