Go to full page →

Menigheden og præstetjensten forsømmes VM6 294

MENIGHEDEN OG PRÆSTETJENSTEN FORSØMMES
VM6 294.1

I sin indbydelse til evangliets nadver, fortalte Herren Jesus nærmere om det forestående arbejde — det arbejde som menighederne i alle lokaliteter, nord, syd, øst og vest skal gøre. VM6 294.2

[Menighederne trænger til at få deres øjne salvet med den himmelske øjensalve, så de kan se de mange anledninger, de har til at tjene Gud. Gud har gentagne gange opfordret sit folk til at gå ud på vejene og ved gærderne og nøde folk til at gå ind, så hans hus kan blive fuldt, men lige ved siden af vor egen dør bor der mennesker, som vi ikke har vist så megen interesse, at de kan mærke, vi tænker på deres sjæls vel. Det er den gerning, der ligger nærmest for, som Herren nu kalder sin menighed til at tage op. Vi skal ikke stå og sige: “Hvem er så min næste?” Vi skal tænke på, at vor næste er den, der behøver vor sympati og hjælp. Vor næste er enhver, som er såret og slået af modstanderen. Vor næste er enhver, som tilhører Gud. De skel, som jøderne havde rejst for at betegne, hvem der var deres næste, bliver fjernet i Kristus. Der er der ingen territoriale grænser, ingen kunstige skillelinjer, ingen kaster eller klasser. I Mesterens Tjeneste side 49] VM6 294.3