Vi bør give afkald på al luksus, for vi har kun kort tid at arbejde i. Overalt omkring os ser vi trang og lidelse. Familier trænger til mad og små børn skriger efter brød. I de fattiges huse er der mangel på møbler og sengetøj. Mange bor i rønner, hvor der slet ingen bekvemmeligheder er. De fattiges råb stiger op til himmelen. Gud ser og hører. Men mange forherliger sig selv. Mens deres medmennesker er fattige og sultne og lider af mangel på mad, bruger de mange penge på deres veldækkede borde og spiser meget mere, end de behøver. Menneskene får efterhånden et stort regnskab at aflægge på grund af den egenkærlige måde, hvorpå de har brugt Guds penge. De, som ikke bryder sig om den ordning, som Gud har truffet med hensyn til de fattige, vil komme til at indse, at de ikke blot har bedraget deres medmennesker, men at de ved at bedrage dem har bedraget Gud og forgrebet sig på hans ejendom. VM6 385.1