Go to full page →

Sektion syv
Kald til tjeneste
Unge mænd I tjenesten VM6 411

UNGE MÆND I TJENESTEN
VM6 411.1

[Den evangeliske virksomhed må på ingen måde forklejnes. Intet foretagende burde udføres på en sådan måde at forkyndelsen af ordet skulle blive betragtet som en underordnet sag. Det er den ikke. De, som nedvurderer prædikevirksomheden nedvurderer Kristus. Prædikevirksomheden i dens forskellige grene står højest iblandt alt arbejde og det bør fremholdes for ungdommen, at der findes ikke noget Arbejde mere velsignet af Gud, end den evangeliske Prædikevirksomhed. VM6 411.2

Vore unge mænd bør ikke lade sig afskrække fra at træde ind i prædikevirksomheden. Der er fare for, at nogle ved indbildninger vil blive draget bort fra den sti Gud byder dem at vandre på. Nogle er blevet opmuntret til at studere medicin, som burde have beredt sig til at træde ind i prædikevirksomheden. Herren kalder flere til at arbejde som prædikanter i hans vingård. De ord blev udtalt: Styrk forposterne; sæt trofaste skildvagter i alle dele af verden. Gud kalder jer, unge mænd. Han kalder hele arméer af unge mænd, som har et varmt hjerte og et stort sind og som har en inderlig kærlighed til Kristus og sandheden. Buds t unge side 132] VM6 411.3

Mængden af lærdom er af langt mindre betydning end den ånd er som du går ind i arbejdet med. Det er ikke store og lærde mænd som præstetjenesten behøver; det er ikke velformulerede talere. Gud kalder på mænd, som vil give sig selv til ham, for at blive gennemsyret af hans Ånd. Kristi og menneskehedens sag kræver helligede og selvopofrende mænd, dem som kan gå ud af lejren og bære skammen. Lad dem være stærke tapre mænd, skikkede til værdige virksomheder og lad dem gøre en pagt med Gud, ved offer. VM6 411.4

Præstegerningen er ikke for dovne folk. Guds tjenere skal bevise deres embedsførelse til fulde. De vil ikke være dorske, men som hans ords fortolkere, de vil bruge deres bedste kræfter på at være trofaste. De bør aldrig stoppe som elever. De skal holde deres egne sjæle i live over for arbejdets hellighed og over for deres kalds store ansvar, så de ikke på noget tidspunkt eller noget sted bringer Gud et lemlæstet offer, et offer som hverken har kostet dem studie eller bøn. Herren har brug for mennesker med et inderligt åndeligt liv. Enhver arbejder kan blive begavet med styrke ovenfra og kan i tro og håb gå ud på den sti, Gud påbyder ham at vandre på. Guds ord forbliver i den unge, helligede medarbejder. Han er hurtig, alvorlig, kraftfuld og har en uudtømmelig forsyningskilde i form af Guds råd. VM6 412.1

Gud har kaldet dette folk til at give verden budskabet om Kristi snarlige genkomst. Vi skal give mennesker det sidste kald til evangeliets højtid, den sidste indbydelse til Lammets bryllupsmåltid. Der er stadig tusindvis af steder, der endnu ikke har hørt kaldet, som skal høre det. Mange som ikke har givet budskabet skal proklamere det. Jeg appellerer til vore unge mænd: Har Gud ikke kaldt jer til at udbasunere dette budskab? VM6 412.2

Hvor mange af vore unge mænd går ikke ind i Guds gerning, ikke vor at blive betjent, men for at tjene? For nogen tid siden, var der nogle som fæstnede deres tanker på den ene sjæl efter den anden og sagde: “Herre hjælp mig til at frelse denne sjæl” Men nu sker det sjældent. Hvor mange handler som om de indser syndernes fare? Hvor mange tager sig af dem, de ved er i fare og bringer dem frem for Gud i bøn og beder ham frelse dem? VM6 412.3

Apostlen Paulus kunne sige til den første menighed: “Og de priste Gud for mig.” Gal.1,24. Skal vi ikke bestræbe os efter at det samme kan siges om os? Herren vil finde midler og metoder til dem, der søger han af hele hjertet. Han ønsker at vi skal anerkende den guddommelige ledelse, som ses når der beredes nye arbejdsmarker; og når der banes vej, for at disse marker indtages med godt resultat. VM6 413.1

Lad prædikanter og evangelister få mere tid til alvorlig bøn med dem, som er overbevist om sandheden. Husk på, at Kristus altid er med jer. Herren er, i sin nådes dyrebare tilkendegivelse, parat til at styrke og opmuntre den oprigtige og ydmyge arbejder. Giv da andre genskin af det lys Gud har ladet skinne på jer. dem som gør dette bringer Herren de dyrebareste ofre. Deres hjerter som bærer frelsens gode efterretninger er glødende af lovprisninger. VM6 413.2

“Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd.” Åb.2,1. VM6 413.3

Den liflige indflydelse, menigheden skal være rig på, skal være bundet til Guds prædikanter, som skal stå for Kristi dyrebare kærlighed. Himlens stjerner er under Kristi kontrol. Han fylder dem med lys. Han anviser deres bevægelser. Gør han ikke det, vil de være faldne stjerner. Sådan er det med hans prædikanter. De er kun redskaber i hans hånd og alt det gode de udretter gøres ved hans kraft. Ved dem skal hans lys skinne frem. Det er mere til Kristi ære at Gud, ved Helligåndens gerninger, gør sine prædikanter til en større velsignelse for menigheden, end at han lader stjernerne tjene verden. Frelseren skal være deres tilstrækkelighed. Hvis de vil se på ham, som han så må sin Fader, vil de gøre hans gerninger. Idet de gør sig afhængige af Gud, vil han give dem klarhed til at give genskin til verden. VM6 413.4

Lad dem, som er som stjerner i Kristi hånd, huske på at de altid skal bevare en indviet og hellig værdighed. de er Kristi repræsentanter. Enkelhed i Kristus er den sandhedens rene og hellige værdighed. VM6 414.1

Guds tjenere skal forkynde hans ord til folk. De vil, under Helligåndens virken, bringes i orden som stjerner i Kristi hånd og skinne i hans klarhed. Lad dem, som hævder at være Kristi prædikanter rejse sig op og skinne; for deres lys er kommet og Herrens herlighed har rejst sig over dem. Lad dem forstå at Kristus vil have dem til at gøre det samme arbejde, som han har gjort. Lad dem forlade de menigheder, der kender sandheden og gå ud og oprette nye menigheder og give sandhedens ord til dem, som ikke kender til Guds advarselsbudskab. VM6 414.2

Medarbejderantallet i præstetjenesten skal ikke blive mindre, men forøges stærkt. Hvor der nu er en prædikant på marken, skal der lægges tyve til; og hvis Guds Ånd styrer dem, vil disse tyve give sandheden på en sådan måde, at der yderligere vil komme tyve til. VM6 414.3

[Til Kristi værdighed og embedsgerning hører, at han fremskaffer sådanne forhold som er efter hans behag. Mere og mere skal hans efterfølgere blive en kraft i sandhedens forkyndelse, efter som de nærmer sig fuldkommenhed i tro og kærlighed til deres brødre. Herren har sørget for guddommelig bistand i alle kritiske tilfælde hvor vore menneskelige hjælpekilder er utilstrækkelige. Han giver Den Hellige Ånd til hjælp i enhver vanskelighed for at styrke vort håb og vor forvisning og for at oplyse vort sind og rense vore hjerter. Det er hans hensigt at der skal skaffes tilstrækkelige hjælpemidler til veje til gennemførelse af hans planer. Jeg vil opfordre jer til at søge råd hos Gud. Søg ham af et helt hjerte og “Gør, hvad han siger til jer”. Joh. 2,5 Evangeliets tjenere side 46] VM6 414.4

Herren har ikke kaldet unge mænd til at arbejde blandt menighederne. De er ikke kaldet til at tale til et publikum som ikke har brug for deres umodne arbejde, som godt er klar over hvordan tingene er og som ikke mærker åndens dragen under deres arbejde. Lad unge dygtige mænd være sammen med erfarne arbejdere i den store høstmark. Rigtig mange vil få den bedste begyndelse i kolportagearbejdet og udnytte anledningerne de får til evangelisk arbejde. VM6 415.1

Men lad ingen blive andre menneskers skygger. Lad dem ikke blot være maskiner, der fremtvinger visse spørgsmål, på kommando. De skal ikke få fremstillet prædikener, som de kan bruge hvor de kommer hen. Lad dem søge at blive belært af Gud, gennem Helligånden. Lad dem søge hjælp, ved bøn og ihærdigt studium af Guds ord. Gør de det, vil han, som kalder dem til at arbejde med evangeliet, gøre det tydeligt at de er udvalgte kar. Han vil give dem ord at sige til folk. VM6 415.2

Deres første opgave er at lære forskellige lektier fra den Store Lærer. Der er ét mål i Guds ord, der er sat frem for alt andet: at være som han, der “gik omkring og udrettede godt.” VM6 415.3

Vil nogen tjene mig,” siger Kristus, “da skal han følge mig.” Joh.12,26. Lad medarbejderne lære hvordan Kristus levede og arbejde, ved at de studerer hans liv. Lad dem hver dag stræbe efter at leve hans liv. VM6 415.4

[Jag efter at kende Herren, I unge, da skal I kende, at som “morgenrøden er hans opgang vis.” Hos.6,3 Stræb efter at dygtiggøre jer mere og mere. Søg alvorligt at blive et med Frelseren. Lev af tro på Kristus. Virk som han. Vie jeres liv til at frelse sjæle, som han gav sit liv for. Gør, hvad I kan, for at hjælpe dem, I kommer i berøring med.] Bestræb jer hele tiden for at blive bedre. Lad jeres liv opfylde ordene: “Dit bud har gjort mig visere end mine fjender.” Sal.119,98. [Tal med jeres ældre broder, som vil fuldende jeres uddannelse, bud på bud, regel på regel, lidt her, lidt der. Ved at holde jer nær knyttet til ham, der gav sig selv som et offer for at frelse en fortabt verden, vil I blive anerkendt som arbejdere.] Når I kan lægge jeres hånd på sandheden og påskønne den, idet I kan sige: “Min Herre og min Gud”, vil nåde, fred og glæde være jeres i rigt mål. [I Mesterens Tjeneste side 42] VM6 416.1

Åben nye marker, er ordene fra Herren og læg til jeres medarbejdere. Uddan unge mænd til at arbejde og tøv ikke. Uddan, uddan, uddan. VM6 416.2

“Siger I ikke: “Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?” Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår og den, som høster.” Joh.4,35.36. VM6 416.3