HVORDAN SKAL VORE UNGE OPLÆRES?
Johannes Døberen, Kristi forløber, modtog sin jordiske oplæring fra sine forældre. En større del af hans liv blev brugt i ørknen, så han ikke blev påvirket ved at se præsternes og rabbiners løse fromhed eller ved at lære deres leveregler og traditioner, hvorigennem rette principper blev forvansket og forklejnet. Dagens religiøse lærere var blevet så åndeligt forblændede at de knapt nok kunne erkende dydernes himmelske oprindelse. De havde værnet om stolthed misundelse og skinsyge, sålænge at de fortolkede de gammeltestamentlige skrifter på en sådan måde at deres sande mening blev ødelagt. Det var Johannes’ valg at give afkald på bylivets nydelser og luksus for ørkenens strenge disciplin. Her var omgivelserne gode for enkelhed og selvfornægtelse. Uhæmmet af verdens glans, kunne han, på det sted studere naturens lektier, åbenbarelse og forsyn. Englens ord til Zakarias var ofte blevet gentaget for Johannes af hans gudfrygtige forældre. Fra hans barndom af, var hans mission blevet fremholdt for ham og han antog det hellige hverv. For ham var ørknenes ensomhed et velkomment tilflugtssted fra det samfund hvori mistanker, vantro og urenhed var så godt som blevet fuldstændig. Han havde mistillid til sin egen magt til at modstå fristelser og uddrog sig hele tiden kontakt med synd, for at han ikke skulle miste fornemmelsen for dets overmåde store syndighed. VM8 221.1
Men Johannes’ liv blev ikke brugt til dovenskab, til asketisk tungsindighed, eller selvisk isolation. Fra tid til anden gik han ud, for at blande sig med mennesker og han iagttog altid interesseret hvad der skete i verden. Fra hans stille tilflugtssted så han hvordan begivenhederne foldede sig ud. Med klarsynet, oplyst af den guddommelige Ånd, studerde han menneskers karaktertræk, så han kunne forstå hvordan han nåede deres hjerter med himlens budskab. VM8 221.2
Kristus levede en ægte lægemissionærs liv. Han bad os om at studere hans liv ihærdigt, så vi kan lære at arbejde som han arbejdede. VM8 222.1
Hans mor var hans første menneskelige lærer. Fra hendes læber og fra profeternes bogruller, lærte han himmelske ting. Han boede i en håndværkers hjem og gjorde trofast og med gælde sin del for at bære hjemmebyrderne. Han havde været himlens befalingsmand og engle havde glædet sig ved at fuldbyrde hans ord; nu var han en villig tjener, en elskende, lydig søn. Han lærte en levevej og med sine egne hænder arbejdede i et tømmerværksted sammen med Josef. I en almindelig arbejders dragt vandrede han rundt i den lille bys gader, gik til sit ydmyge job og vendte tilbage derfra igen. VM8 222.2
For den tidsalders folk var tingenes værdi bestemt ved det ydre. Da religionen havde aftaget i kraft, havde den tiltaget i pomp. Den tids lærere søgte at opnå respekt ved udskejelser og praleri. Til alt dette viste Jesu liv en tydelig forskel. Hans liv demonstrerede at disse ting var værdiløse, ting som mennesker ellers betragtede for at være livets store nødvendigheder. Han søgte ikke sin tids skoler, med deres ophøjnelse af små ting og forklejnelse af store ting. Han blev uddannet fra himmelsk?udpegede kilder, fra nyttigt arbejde, for at studere skrifterne og naturen og fra livets vidnesbyrd — Guds lektiebog, fuld af belæring for alle som bringer det villige hjerte til dem , det seende øje og det forstående hjerte. VM8 222.3
“Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det.” Luk.2,40. VM8 223.1
Med den forberedelse, drog han ud til sin mission, i ethvert øjeblik med hans kontakt med mennesker, udøvede han en velsignelse indflydelse over dem, en kraft til at forvandle, som verden aldrig før havde været vidne til. VM8 223.2