Go to full page →

Fuldstændig indvielse VM4 213

FULDSTÆNDIG INDVIELSE
VM4 213.1

Det efterfølgende vidnesbyrd blev skrevet i januar 1875 og dets sandfærdighed indrømmede bror C, som sagde det gav ham lys og håb. VM4 213.2

Bror C, du er faldet bort fra Gud. Dit syn på Guds krav har aldrig været for klare, heller ikke for udtrykkelige. Du har ingen undskyldning for at blive forsømmelig og mindre vagtsom, fordi så mange bekendende kristne opfører sig forkert. Du har ikke været helliget Gud. Du har ikke følt dig afhængig af ham til at holde dig og derfor er du blevet overvundet og bragt ud i tvivlens slaveri; vantroens trældom har bundet din sjæl. Du ærer ikke Gud i dit liv. Vor tro ser nogen gange meget tvivlsom ud, for dig. Grunden til dette er hos dig selv. I verden er sandhed og falskhed så blandet at det ene ikke altid kan ses klart fra det andet. Men hvorfor har en, som bekender sandheden så lidt styrke? Fordi han ikke forstår sin egen uvidenhed om sin egen svaghed. Vidste han dette, hvis han havde mere mistro til sig selv, ville han føle betydningen af guddommelig hjælp til at bevare ham fra fjendens list. Vi behøver at være aktive, arbejdende kristne, uselviske i hjerte og liv og have øjnene rettet mod Guds herlighed. Oh, hvilke forlis møder vi ikke overalt! hvilke tavse læber og golde liv! “Dette er på grund af fald for fristelse,” sagde englen, “intet ødelægger sjælefreden mere end syndig vantro.” VM4 213.3

Du bør ikke opgive i fortvivlelse, mene at du må leve og dø i tvivlens og vantroens trældom. I Herren har vi retfærdighed og styrke. Læg det på ham og ved hans kraft, kan du slukke alle fjendens ildpile og komme ud af det, som mere end sejrherre. Du kan blive helliget ved sandheden; eller du kan, hvis du vælger det, vandre i vantroens mørke, miste himmelen og miste alt. Vandrer du i lyset og gennemfører Guds vilje, kan du overvinde din selviske natur. VM4 213.4

Du har været parat til at give af dine midler, men har tilbageholdt dig selv. Du har ikke følt kaldet, at gøre ofre som indbefatter omsorg; du har ikke været villig til at gøre noget arbejde for Kristus, om det var nok så lidt. Gud vil bringe dig over grunden igen og igen, indtil du med ydmygt hjerte og betvinget sind består hans prøve og er helt helliget til hans tjeneste og arbejde. Så kan du vinde evigt liv. Du må være et helt udviklet menneske i Kristus Jesus, ellers bliver du til en åndelig dværg, der ikke vinder sejre. Min bror, hvad vil du vælge? Vil du leve et selvfornægtende og selvopofrende liv, gøre dit arbejde med glæde og fornøjelse, udvikle kristen karakter og presse frem mod evig løn? eller vil du leve for dig selv og miste himlen? Gud er ikke til at spøge med; Kristus accepterer ingen delt tjeneste. Han beder om alt. Det vil ikke nytte at tilbageholde noget. Han har købt dig for en uendelig pris og han forlanger at alt du har skal overgives til ham som et villigt offer. Hvis du er helt helliget ham i hjerte og liv, vil troen tage tvivlens sted og tilliden tage mistillidens og vantroens sted. VM4 214.1

Min bror, du er i direkte fare fordi du ikke gennemfører helsereformen mere strengt hos dig selv og hos din familie. Dit blod er urent og du fordærver og ophidser det stadig ved at tilfredsstille smagen. Bliv aldrig bedraget af disse stimulansers brug; for dette vil ikke blot føre til reaktion og tab af fysisk styrke, men til en lammet forstand. Strenge mådeholdne spise? og drikkevaner, med fast tillid til Gud, vil forbedre din fysiske, mentale og moralske sundhed. Du er af et meget nervøst temperament. Du har kun lidt selvkontrol og ophidses du, siger og gør du ofte ting, som du bagefter fortryder. Du burde påkalde dig en viljefasthed til hjælp i din krig mod dine egne tilbøjeligheder. Du må holde din sjæls veje åbne for at modtage sandhed og lys. Men når noget kommer der forsøger og prøver dig, kommer fordomme ofte ind og du sætter dig straks op imod det du mener begrænser din frihed eller krænker dine rettigheder. VM4 214.2

Guds ord giver os tydelig den sandhed, at vor fysiske natur vil komme i krig med den åndelige. Apostlen pålægger os at afstå fra kødelige lyster, som er i krig mod sjælen. En fordærvet appetit bliver en modstridende lyst. Appetitten føjes til skade for fysisk styrke, skaber sygdom i sjælen. Den lyst apostlen omtaler er ikke begrænset til overtrædelse af det syvende bud, men til enhver eftergivelse af smagen, som mindsker fysisk styrke er en modstridende lyst. Apostlen erklærer at han, som får særlige sejre og bedre i retfærdigheden må være “mådeholden i alt.” Mådehold i spise og drikke på vore borde, såvel som mådehold i enhver anden henseende, er absolut nødvendig hvis vi skal overvinde det Kristus overvandt. Gud har givet os lys, ikke til at behandle ligegyldig, men til at være vor vejleder og hjælp. VM4 215.1

Du må opdyrke selvkontrol. Den lektie du burde have lært i din ungdom, bør kunne mestres nu. Optugt dig selv til at dø i selvet, bringe din vilje under Kristi vilje. En dyb gennemgribende omvendelse er absolut nødvendig, ellers vil du, min kære bror, miste det evige liv. Din tjeneste i Guds sag må være mere hjertelig, hel og gennemgribende. Du kan ikke udvikle kristen karakter ved at tjene Gud, når du føler du vil gøre tingene sådan og forsømme det når det passer dig. En afgjort ændring må finde sted i dit liv og du må få en anden erfaring end den du har haft, ellers vil Gud ikke acceptere din tjeneste. VM4 215.2

Vor himmelske Fader har været dig meget nådig. Han har behandlet dig nænsomt. Sygdomme kom over dig, da du ikke var rede til at dø, for du har ikke udviklet en kristen karakter og har ikke været moralsk egnet for himmelen. Satan stod ved vor side for at plage og ødelægge, så du kan regnes blandt overtrædere. Brændende og virkningsfulde bønner blev almindelige for din skyld. Engle blev sendt for at vente og våge omkring dig, for at vogte og beskytte dig fra Satans kraft og bevare dit liv. Gud har i sin uforlignelige kærlighed givet dig en anden prøvelse. Ikke på grund af nogen godhed eller dyd hos dig, men på grund af hans barmhjertighed, har han besvaret troens bønner. Din prøvetid er blevet forlænget så du kan få anledning til at indløse fortiden, overvinde dine kraktermangler og vise i dit liv den helligelse til Gud, som han kræver af dig. Du har haft taknemmelighedsfølelser, men du har ikke erfaret den hjertefølte taknemmelighed og blevet passende ydmyg, som skulle optændes af hans uovertræffelige kærlighed. VM4 215.3

Du har ikke tilstrækkeligt følt dine forpligtelser over for Gud, for at spare dit liv. Du har, af dine egne lunefulde grunde, igen og igen fritaget dig selv fra religiøse opgaver, som påhviler os til alle tider og under alle omstændigheder. Modløshed er ingen undskyldning for Gud til at forsømme en enkelt opgave. Du er ikke din egen; du er blevet købt med Kristi blod. Han gør krav på alt, du har mulighed for at gøre; din tid og styrke er ikke din egen. VM4 216.1

Gud tilkendegav at du kunne oplæres til at gøre en del i hans sag, men det var nødvendigt at du skulle oplæres og optugtes til at arbejde i harmoni med Guds plan. Du kunne få den nødvendige erfaring hvis du ville; du fik privilegiet bragt til dig, at fornægte dine tilbøjeligheder, idet din Frelser gav dig et eksempel i sit liv. Men du har ikke sat dig selv i stand til at lære alt det du kunne og alt det, det var vigtigt for dig at lære, for at blive en rigtig medarbejder i Guds sag. Der var nogle ting, der skulle reformeres i dig selv, før Herren kunne bruge dig effektivt som sit instrument. VM4 216.2

Bror C, det var et offer for dig at forlade din gård; der nød du dit liv. Du kom ikke til ___ af eget valg. Du kendte ikke til forlagsarbejdet. Men du var besluttet på at gøre det bedste du kunne og i mange henseender har du gjort det godt. Men mange ting har rejst sig som anstødsstenene på din vej. Bror F’s fremgangsmåde var forkert i mange henseender; men bevarede ikke din indvielse til Gud; du slog dig sammen med ham i ånden og gjorde dig ikke fri,; du mishagede Gud i mange ting og adskilte din sjæl fra ham. Satan vandt stor magt over dig; dine skridt var lige ved at smutte; du var næsten gået i vantro, da sygdom standsede din færd. Det var i stor nåde at Gud sparede dig og gav dig en ny livs?frist. Men du har ikke overgivet dig helt til ham; din hårdnakkethed er ikke blevet underkastet og blødgjort; du behøver en ny omvendelse. Du blev let irriteret; du har gjort dig hård mod alt, du mente ville genspejles på dig; dine følelser blev opildnet som et lyn, når noget rørte din stolthed. Se, min kære bror, dette er helt forkert. Dette må du overvinde, ellers vil fjenden få sejr over dig. VM4 216.3

Du følte dig syg om hjertet, fordi du ikke holder af arbejdet i ___. Du har set tilbage til ___, for dit hjerte er dér og du selv burde være hvor dit hjerte er. Gud har forsøget og prøvet dig; hvordan har du stået prøven? Du skal udjævnes og poleres, få de ru og takkede punkter i din karakter fjernet, så du kan forædles til himmelens rige. Hvor svært er det ikke for menneskenaturen at fornægte tilbøjelighederne; hvor svært er det ikke for mennesker at forlade smigrende, verdslige lokkemidler og ved deres Frelsers og medmenneskers kærlighed, fornægte deres egne fornøjelser for at komme direkte i Guds tjeneste. VM4 217.1

Bror C, du tager ikke hjerte og sjæl med i arbejdet. Du har aldrig gjort det til en direkte personlig interesse, det har du det ikke godt med. Var du indstillet på dette, kunne du have oplært dig til at bedre forstå værket; men du har, i stort omfang, holdt dig langt borte fra det; du har ikke knyttet dig tæt til det og prøvet at blive fortrolig med dets forskellige grene. VM4 217.2

Du er ikke så social og venlig som du burde være og din kolde og utilgængelige opførsel er ikke Gud velbehagelig. Du lader dine følelser let oprive. Ingen kan udfylde en stilling i forbindelse med Guds værk ordentligt, som styres af følelser og handler ud fra impulser. Dit sind må komme i tættere kontakt med Gud og i forståelse og interesse må du lade dig klassificere med dem, der arbejder i hans værk, ellers er du ikke til nytte for sagens fremme i ___. Du er for selvstændig og afvisende; du behøver at blødgøre og omdanne din natur til andres sind og følelser. Som forretningsmand og kristen kan du gøre meget godt for Guds sag, hvis du blot vil overgive din vilje og dine veje til Herren. Du behøver at helliges ved sandheden, have det ophøjede i tanke over enhver personligt hensyn og enhver selvisk interesse. VM4 218.1

Jeg vil vise dig hen til Jesu liv som et fuldkommet forbillede. Hans liv blev karakteriseret ved uegennyttig godgørenhed. Dyrebare Frelser! Hvilke ofre har han ikke gjort for os, så vi ikke skal gå fortabt, men have evigt liv! Himlen vil være billig nok, hvis vi opgiver enhver selvisk interesse for at opnå den. Har vi råd til at gå vor egen vej og tage os selv ud af Guds hænder, fordi det er behageligere for det naturlige hjerte? Gud forlanger fuldstændig underkastelse og fuldstændig lydighed. Evigt liv betyder alt for os. Du kan komme i tæt kontakt med Gud, hvis du vil lide kvaler for at komme ind ad den snævre port. VM4 218.2

Du vil aldrig blive klar over dine mangler, hvis du ikke kommer derhen, hvor disse mangler blev udviklet under trange kår. Du har ikke haft det på den måde du burde, siden du kom til ___. Du gik ikke frit og hjerteligt ind i arbejde og gjorde det til din hovedinteresse. Du har gemt på en selvstændighed, der ikke ville fastholdes, hvis du indså din sande stilling: at du er en lærling, lærer hvordan man arbejder på den allerbedste måde for Guds sags fremme; at du er en elev, der vil vide om det, som du ikke kender til. Du kunne have gjort meget større fremskridt, hvis du alvorligt havde prøvet at tjene Gud, som en virkningsfuld arbejdsmand. VM4 218.3

Du har været for tilbageholden. Du er ikke kommet i tæt forbindelse med mennesker, der arbejder i værkets forskellige afdelinger; du har ikke rådført dig med dem så indgående du burde, for at handle forstandigt. Havde du gjort dette, kunne du være en nyttigere hjælper. Du har handlet for meget efter din egen bedømmelse og gennemført dine egne ideer og planer. Der har manglet harmoni mellem medarbejderne. Dem som kunne have hjulpet dig, har ikke villet give deres kundskab til dig, fordi denne fortrolighed mangler fra din side og også fordi du handler så meget ud fra impulser og følelser at de var bange for dig. VM4 219.1

Verdens Frelser var englenes kærlighed, han var en fyrste i himmelens kongelige sale; men han lagde sin herlighed til side og klædte sin guddommelighed med menneskelighed. Han blev den ydmyge og beskedne Jesus. Han forlod sine rigdomme og herlighed i himlen og blev fattig så vi, ved hans armod, kunne blive rige. I tre år rejste han fra sted til sted, en hjemløs omstrejfende. Men selviske mennesker vil græmme sig og klage hvis de blev kaldet, til at forlade deres små jordiske rigdomme for Kristi skyld, eller arbejde i det sjælevindende arbejde, for hvem han gav sit dyrebare liv. Oh, hvilken utaknemlighed! Ingen kan fatte forløsningens velsignelser, hvis man ikke med glæde kan oppe sig og give ofre for Kristi kærlighed. Ethvert offer for Kristus beriger giveren og enhver lidelse og afsavn, for hans dyrebare sags skyld, forøger den overvundnes endelige glæde i himlen. VM4 219.2

Du ved kun lidt om virkeligt offer og ægte selvfornægtelse. Du har kun haft lille erfaring med dine genvordigheder og belastning af dine kræfter. Din byrde har været let, medens andre er blevet tynget ned af alvorlige ansvar. Den unge der spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at få evigt liv, fik svaret: “Hold budene.” Han svarede overbevist og stolt: “Alt dette har jeg holdt fra barndommen af, hvad mangler jeg da?” Jesus så ynkene på den unge mand; han elskede ham og han vidste at de ord han talte for evigt ville adskille den unge fra ham selv. Ikke desto mindre berørte Jesus et ømt punkt på ham. Han sagde til ham: “Gå og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige og du skal have en skat i himmelen; og kom så og følg mig.” Den unge mand manglede himmelen, men ikke nok til at tilbageholde sin hengiven fra sine jordiske rigdomme. Han nægtede at give efter for Guds betingelser, for at få evigt liv. Han var meget sorgfuld; for han havde megen ejendom, som han mente var for dyrebar til at omveksles til evig løn. Han havde spurgt om han kunne blive frelst og svaret blev givet; men hans verdslige hjerte skulle gøre rigdommens offer, for at blive en Kristi discipel. Hans beslutning var at opgive himmelen og holde sig til sine jordiske rigdomme. Hvor mange tager nu netop den samme beslutning, som afgjorde denne unge mands skæbne? VM4 219.3

Har nogen af os anledning til at gøre noget for Kristus, hvor ivrigt burde vi ikke gribe det og med allerstørste alvor gøre alt hvad vi kan for at blive medarbejdere sammen med ham. De prøvelser der prøver vor tro allerhårdest og får det til at se ud som at Gud har forladt os, er til for at føre os nærmere til Kristus, så vi kan lægge alle vore byrder for hans fødder og erfare den fred han vil give os i bytte. Du behøver en ny omvendelse; du behøver at blive helliget ved sandheden og i ånden, blive som et barn, sagtmodig og ydmyg og stole helt på Kristus som din Forløser. Din stolthed og selvstændighed lukker dit hjerte for Guds Ånds velsignede påvirkning og gør det uimodtageligt, som en sammenkørt grusvej. Du har stadig en stor lektie om tro at lære. Når du overgiver dig helt til Gud, når du falder helt nedbrudt for Jesus, vil du blive belønnet ved en sejr, en glæde du aldrig har erfaret. Idet du ser tilbage på fortiden med klare øjne, vil du se at når livet synes indviklet og til byrde, var Jesus selv nær ved dig og han forsøgte at føre dig til lyset. Din Fader var ved din side, bøjende sig over dig i ubeskrivelig kærlighed, hjemsøgte dig for dit bedste, ligesom forædleren renser det dyrebare malm. Når du mener du er forladt, har han været nær dig for at trøste og støtte. Vi ser sjældent Jesus som han er og er aldrig så hurtig til at modtage hans hjælp som han er til at hjælpe os. VM4 220.1

Hvilken sejr vil du ikke vinde, når du lærer at følge Guds åbne forsyn med taknemmeligt hjerte og besluttet på at leve med øjnene rettet mod hans hærlighed, syg eller rask, i overflod eller i mangel. Selvet lever og skælver ved enhver berøring. Selvet må korsfæstes før du kan overvinde i Jesu navn og modtage den trofastes belønning. VM4 221.1