Vi kan ikke på noget tidspunkt i vor erfaring undvære det, der satte os i stand til at begynde at vandre. på livets vej. De velsignelser, vi modtog under hdhgregnen, er nødvendige for os lige til det sidste... Når vi beder Gud om Helligånden, vil den gøre os ydmyge og vise os, hvor afhængige vi er af at Gud vil skænke os sildigregnen. — TM 507, 509 (1897). DSSIDSD 186.2
Helligånden søger at få lov til at bo i hver enkelt sjæl. Hvis den bydes velkommen som en æret gæst, vil modtageren blive gjort fuldkommen i Kristus. Det gode værk vil blive fuldført; hellige tanker, himmelske følelser og kristelige gerninger vil erstatte urene tanker, dårlige følelser og oprørske gerninger. — CH 561 (1896). DSSIDSD 186.3
Måske har vi et vist mål af Guds Ånd, men ved bøn og tro skal vi stadig søge at få mere af Ånden. Det nytter ikke at holde op med at anstrenge sig. Hvis vi ikke gør fremskridt og sørger for at være sådan stillet, at vi kan modtage både tidligregnen og sildigregnen, vil vi miste vor sjæle. Og det vil udelukkende være vor egen skyld... DSSIDSD 186.4
Menighedens sammenkomster både ved årsmøder, i hjemmene og ved andre lejligheder, hvor der gøres et arbejde for sjæles frelse, er de anledninger, Gud bruger til at udgyde tidligregn og sildigregn. TM 508 (1897). DSSIDSD 186.5
Når vejen beredes for Guds Ånd, vil velsignelsen komme. Satan kan lige så lidt hindre velsigneisens byger i at komme, som han kan lukke himlen så regnen ikke falder. — lSM 124 (1887). DSSIDSD 187.1