Snart viser en lille sort sky sig i øst; den er halvt så stor som en mands hånd. Det er den sky, der omgiver Frelseren. I det fjerne ser den mørk ud. Guds folk ved, at dette er Menneskesønnens tegn. I højtidelig tavshed betragter de skyen, idet den kommer nærmere til jorden og efterhånden bliver lysere og mere strålende — for til sidst at blive til en stor, hvid sky, der forneden stråler som en fortærende ild, og øverst er omsluttet afpagtens regnbue. Jesus kommer som en mægtig sejrherre... DSSIDSD 272.1
En utallig engleskare følger ham, idet de synger dejlige lovsange. Himmelrummet synes opfyldt af strålende skikkelser — “tusind tusinder og titusind titusinder.” Ingen menneskelig pen kan beskrive denne scene; intet menneskeligt sind kan fatte dens pragt... DSSIDSD 272.2
Hyllet i et blændende lys nærmer Kongernes Konge sig jorden. Himlen rulles sammen som en bogrulle, jorden skælver for ham, og alle bjerge og øer flytter sig fra deres sted. — GC 640-642 (1911). DSSIDSD 272.3