I den voldsomme kamp, der skyldes menneskelige lidenskaber og den frygtelige udgydelse af Guds ublandede vrede omkommer jordens gudløse beboere — præster, regenter og folket, rig og fattig, høj og lav. “Den dag skal de, der er dræbt af Herren, ligge over hele jorden. Der skal ikke holdes ligklage over dem, de skal ikke samles sammen og begraves.’ Jer 25, 33. DSSIDSD 276.3
Ved Kristi komme bliver de gudløse udslettet fra hele jorden — fortæret af hans munds ånde og tilintetgjort af lyset fra hans herlighed. Kristus fører sit folk til Guds stad, og jorden bliver folketom. GC 657, (1911). DSSIDSD 276.4
Hvor som helst synden findes, er vor Gud en fortærende ild. Hebr 12, 29. I hver den, der bøjer sig for Guds Ånd, vil hans magt fortære synden. Men hvis mennesker klynger sig til synden, bliver de et med den. Og da må Guds herlighed, der ødelægger synden, ødelægge dem. — DA 107 (1898). DSSIDSD 276.5
Hans åsyns herlighed, der for de retfærdige er liv, vil for de gudløse være en fortærende ild. — DA 600 (1898). DSSIDSD 277.1