Selv om det er grundlæggende at kloge og udholdende anstrengelser skal gøres af læren, må arbejdet ikke helt overlades til sabbatsskolen og menighedens arbejdere, men det må finde dets grundlag og støtte i hjemmets arbejde. Forældre har fået et indviet ansvar og formaning overdraget til dem, og de er kaldet til at påtage deres formaning, i at bære deres ansvar i frygt for Gud, våge over deres børns sjæle som dem der må aflægge regnskab. RSSA 44.1
Hjemme missions arbejdet har været uhørt forsømt. Dem som har haft den største grund til alvorlig og en Kristelig omsorg for deres børns frelse, har været ligegyldige mod deres ansvar, og har set let på deres husstands mangler. Det ansvar som Gud har givet til mænd og kvinder som forældre, har mange flyttet fra dem selv til sabbatsskolearbejderen og til menighedens påvirkning. Men ethvert redskab har sin gerning, og forældre som forsømmer deres del vil blive vejet på vægten og findes for lette. RSSA 44.2
Kristi belæring fra skystøtten til Israels børn, præciserer forældrenes pligt, og det er ikke utydeligt eller vanskeligt at forstå. Denne belæring er til vor formaning og fordel. “Læg jer de ord, jeg her siger, på sinde; I skal binde dem om jeres hånd som et tegn, og de skal sidde på jeres pande som et mærke.” En hver gerning i deres hænder, var til påmindelse for Herrens bud. Den var bundet om deres hænder, ikke bogstaveligt, men for at udøve en påvirkning i enhver handling i deres tilværelse. De skulle være et mærke på deres pande. Deres tanker skulle dvæle på sandheden i Guds bud, og de skulle styres i deres principper. “Lær jeres sønner dem, fremsig dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte, for at både I og jeres børn må leve længe på den jord, som Herren lovede jeres fædre at give dem, ja, så længe himlen hvælver sig over jorden.”... RSSA 45.1