Efter alle disse anstrengelser, kan lærere finde at nogle af dem som er i deres varetægt vil udvikle principløse egenskaber. De er efterladende i vandel som, i mange tilfælde, er resultatet af et umoralsk eksempel og forsømt faderlig opdragelse, Og lærere der gør alt hvad de kan vil svigte i at bringe disse unge til et liv i renhed og hellighed; og efter tålmodig opdragelse, hengivent arbejde og inderlig bøn, vil de blive skuffet ved dem som de har håbet så meget på. Ud over det vil forældrenes bebrejdelser komme til dem, fordi de ikke har kræfter til at modvirke deres eget eksempels og ukloge oplærings påvirkning. Læreren vil have denne modløshed efter at have gjort sin pligt. Men han må arbejde videre, og stole på at Gud vil arbejde med ham, stå tappert ved sin post, og arbejde i tro. Andre vil blive frelst til Gud, og deres påvirkning vil blive brugt til at frelse andre. Lad prædikanten, sabbatsskolelæreren og lærerne i vore skoler forene hjerte, sjæl og hensigt i arbejdet på at redde vore unge fra undergang. -FE 116, 117. RSSA 123.1