De små børns gaver kan være kærkomne og behagelige for Gud. I overensstemmelse med den ånd som tilskynder til gaverne vil dette være værdien af ofringen. De fattige hjalp, ved at følge apostlenes regler og lægge en lille sum til side hver uge, ved at øge skattekammeret, og deres gaver var helt aceptable for Gud; for de gjorde lige netop store, og endnu større, ofre end deres velhavende brødre. Planen for den systematiske velvillighed vil vise sig at være et værn for enhver familie mod fristelse til at bruge midlerne til nytteløse ting, og det vil særligt vise sig at være en velsignelse for den rige ved at lede dem fra at føje sig i luksus. RSSA 130.1
Hver uge, er Guds krav, på enhver familie, genkaldt i erindringen ved at enhver af dens medlemmer helt udfører denne plan; og det at de har fornægtet sig selv lidt overflod for at have midler til at lægge i skattekammeret, har lektier af værdi for selvfornægtelse for Guds herlighed har indprentet sig i hjertet. Engang om ugen, er enhver bragt ansigt til ansigt med sidste uges handlinger - med den indkomst som han må have haft hvis han har været sparsommelig, og de midler som han ikke har på grund af efterladenhed. Hans samvittighed er tøjlet, som var den for Gud, og hverken roser eller anklager ham. Han lærer at hvis han vil beholde tankernes fred og Guds gunst, må han spise og drikke og klæde sig til hans herlighed. -3.T 412. RSSA 130.2