Under den jødiske husholdning, blev der, ved Guds egn forordning, gjort ofringer til Gud ved børns fødsler. Nu ser vi forældre gøre særlig umage for at give deres børn gaver på deres fødselsdage; de gør dette til en anledning at ære barnet, som om ære var passende for menneskelige væsener. Satan har haft sin egen måde med disse ting; han har afledt tankerne og gaverne til menneskelige væsener; så at børnenes tanker er vendt til dem selv, som om de var gjort til genstand for særlig gunst. Det som skulle flyde tilbage til Gud i ofringer til at velsigne de trængende og bære sandhedens lys til verden, er vendt fra den rigtige kanal og gør ofte mere skade end godt og ansporer til forfængelighed, stolthed og vigtighed. På fødselsdagene burde børn blive belært om, at de har grund til taknemmelighed til Gud for hans kærlige hensyn ved at beskytte deres liv for det nye år. Dyrebare lektier må der således gives. For liv, sundhed, føde og klæder og ikke desto mindre end håbet om evigt liv, står vi i gæld til Giveren for al barmhjertighed; og det tilkommer Gud ikke at se bort fra sine gaver, og at give vore taknemmeligheds ofre til vor største velgører. Disse fødselsdags gaver er anerkendt i himlen. -Review and Herald, 9.dec, 1890. RSSA 143.1