Vidunderlige anledninger passerer ubenyttede forbi i vort sabbatsskolearbejde. Lad mænd og kvinder med forskellige gaver komme ind i arbejdet, og i frygt for Gud gøre deres bedste for at frelse de unge. Lad ikke dem som har en mekanisk måde at gøre tingene på, tage fuldstændig vare på skolen, og forme det til noget formelt, til pertentlige vaner, og alligevel kvæles dens liv i en mangfoldighed af forskrifter. Det er absolut nødvendigt at have orden, men vi behøver en hel del mere åndelig kundskab sammen med vore regler og forskrifter. Vi behøver en livgivende kraft, en nidkær begejstring, en sand livlighed, så vore skoler kan blive fyldt med en atmosfære af sand fromhed og renhed; så der kan være en virkelig religiøs fremgang; så gudsfrygten kan cirkulere gennem skolen; så formændene og lederne ikke kan være tilfreds med en død og formel fremgangsmåde, men kan sætte enhver repræsentant i arbejde, så skolen kan blive den ædleste og mest virkningsfulde i verden. Dette burde være hensigten og formålet for enhver arbejder i skolen. RSSA 162.1