Mange prøver at gøre meget, og svigter i at opmuntre deres lærere og studerende til at gøre hvad de kan. De behøver stor enfoldighed og religiøs alvor. De holdr lange og tørre taler i sabbatsskolen og i lærermøderne og således trætter både lærernes og de studerendes tanker. Sådanne kommentarer hører slet ikke til. De afpasser ikke deres belæring til skolens virkelige behov, og de svigter i at drage hjerter til dem, for deres hjerter er ikke fuld af åndelig medfølelse. De indser ikke at de ved deres lange og kedsommelige taler kvæler interessen i og kærligheden for skolen... RSSA 166.2
Når arbejdernes hjerter er bragt i forståelse med Kristus, når han bliver i dem ved levende tro, vil de ikke tale halvt så langt og heller ikke vise den halve smarthed, som nogle gør nu; men hvad de siger i kærlighed og enkelhed vil nå hjertet, og de vil blive bragt i tæt forståelse med lærerne og menighedsmedlemmerne. RSSA 167.1