Go to full page →

Liv en betroet gave. BTU 138

Man bør vise de unge, at de ikke har frihed til at gøre med deres liv, som de synes. I dag er livet dem betroet, siden kommer dagen, da de skal gøre regnskabet op. Gud vil ikke holde dem uskyldige, som behandler hans værdifulde gaver letsindigt; verdens Forløser har betalt en uendelig stor pris for dem, og deres liv og talenter tilhører ham; og de vil til sidst blive dømt i henhold til, om de har været tro eller utro i forvaltningen af den kapital, som Gud har betroet i deres varetægt. De burde undervises om, at jo flere midler og anledninger de har fået, desto tungere hviler ansvaret over for Guds værk på dem, og desto mere bliver der krævet af dem. Hvis ungdommen således bliver opdraget til at føle deres ansvar over for Skaberen, og hvor stor en gave, der er dem betroet, idet de ejer livet, vil de tøve med at styrte sig ud i den forlystelsernes hvirvel, som opsluger så mange af vor tids lovende unge mænd. — Review and Herald, 13. Dec. 1881. BTU 138.2