Go to full page →

Selvfornægtelse. BTU 179

De, som ikke rigtigt forstår at bruge tiden og pengene, burde lade sig råde af mennesker som har haft erfaring. Med de penge, vi havde tjent ved vor håndgerning skaffede min søster og jeg os vore klæder. Vi gav vore penge til mor og sagde: Køb sådan, at der vil blive noget tilbage til missionsarbejdet, når du har betalt for vore klæder. Dette gjorde hun og opmuntrede således missionsånden hos os. BTU 179.2

Når vor gavmildhed er en frugt af selvfornægtelse, bringer den en vidunderlig hjælp til giveren. Den bringer os en opdragelse der gør os i stand til mere helt og fuldt at fatte hans værk, som gik omkring og gjorde vel, som hjalp de lidende og forsynede dem, som var i trang med det nødvendige. Frelseren levede jo ikke for at behage sig selv. Der åbenbaredes ikke et spor af egenkærlighed i hans liv. Skønt han var i en verden, han selv havde skabt, gjorde han ikke fordring på nogen del af den som sit hjem. “Ræve har huler og himmelens fugle reder,” sagde han, “men menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit hoved.” BTU 179.3