Go to full page →

Farerne ved selvets tilfredsstillelse. BTU 186

Lad os komme i hu, at julen fejres til erindring om verdens Frelsers fødsel. Denne dag bruges i almindelighed til fester og overdådighed. Store pengesummer anvendes til unødvendig selvtilfredsstillelse. Man føjer sin appetit og kødelige lyster på bekostning af fysiske, mentale og moralske kræfter. Alligevel er dette blevet en vane. Stolthed, skik og brug har opslugt umådelige pengesummer, som egentlig slet ikke har gjort noget godt, men har ledet til en ødselhed, som mishager Gud. Disse dage bruges til forherligelse af sig selv hellere end af Gud. Man nedbryder helbredet. Penge bliver brugt på en måde, som er værre end at bortkaste dem. Mange har mistet livet ved forspisning eller demoraliserende adspredelser og sjæle er gået tabt derved. BTU 186.3

Gud ville blive forherliget, hvis hans børn ville nyde en enkel, ligefrem føde og bruge de midler, der er blevet dem betroet som gaver til hans forrådshus, hvad enten det er små eller store gaver. Så kunne sandhedens lys med forstandig anvendelse, blive sendt til sjæle, som sidder i vildfarelsens mørke. Enkers og faderløses hjerter kunne bringes til at glæde sig ved jeres gaver, der kunne forøge deres glæde og tilfredsstille deres hunger. BTU 187.1