Jesus talte imod selvmedlidenhed i alle dens former. Dog var han selskabelig af natur. Han modtog gæstfrihed af alle klasser mennesker og besøgte de riges og de fattiges hjem, de lærde og de uvidende, og han søgte at lede deres tanker fra de spørgsmål, som hørte det dagligdags liv til, hen til de ting, som er åndelige og evige. Han gav ikke nogen tilladelse til noget, som var lavt og umoralsk, ikke en skygge af verdslighed plettede hans opførsel, og alligevel fandt han behag i de scener, som åbenbarer uskyldig lykke, og ved sin nærværelse godkendte han selskabelige sammenkomster. — Desire of Ages, ide 150. 151. BTU 232.2