Go to full page →

Undervisningen bør være afpasset IMT 74

Hvor mange nyttige og agtede arbejdere i Guds sag er der ikke, som har fået deres oplæring under udøvelsen af de vanskelige pligter i de mest beskedne stillinger i livet! Man ventede, at Moses skulle blive herskeren i Ægypten, men Gud kunne ikke tage ham fra kongens hof til at udføre den gerning, som var bestemt til ham. Først da han havde været en trofast hyrde i fyrre år, blev han sendt ud som Guds folks befrier. Gideon blev hentet fra tærskepladsen til at være et redskab i Guds hånd til befrielse for Israels hærskare. Elisa blev kaldet til at forlade ploven og udføre Guds befaling. Amos var bonde, en mand, som dyrkede jorden, da Gud gav ham et budskab at forkynde. Alle, som bliver Kristi medarbejdere, må udføre en hel del hårdt og ubehageligt arbejde, og de lektier, som de skal lære, bør vælges med omhu og være afpasset efter deres særlige karakter og efter den gerning, de skal tage op. IMT 74.3