Ledet af moralske og religiøse principper. — Vi skal handle ud fra et moralsk og religiøst standpunkt. Vi skal være afholdende i alt, for vi har en uvisnelig sejrskrans, en himmelsk skat i vente.34Testimonies for the Church II, s. 374. HL 210.1
Som Kristi efterfølgere skal vi spise og drikke efter be-stemte principper. 35Redemption; or the Temptation of Christ, s. 60. HL 210.2
Historien om Daniel fortæller os, at unge mennesker, som lever efter religiøse principper, kan sejre over kødets lyst og være tro mod Guds krav, selv om det koster dem et stort offer.36Testimonies for the Church IV, s. 570. HL 210.3
Har ikke lov til at gøre som du vil. — Har jeg ikke lov til at gøre med mit eget legeme, hvad der passer mig? Nej, det har du moralsk set ikke lov til, fordi du derved overtræder livets og sundhedens love, som Gud har givet. Du hører Herren til i kraft af skabelsen og genløsningen. »Du skal elske din næste som dig selv.« Her omtales loven vedrørende selvrespekt og Herrens ejendom. Og det indebærer hensyntagen til de forpligtelser, ethvert menneske har til at drage omsorg for den levende organisme, som er underfuldt skabt.37Manuskript 49, 1897. HL 210.4
Naturens love også hellige. — Vi må rette os strengt efter de love, der styrer den menneskelige organisme, for de er lige så sandt Guds love, som ordet i den hellige skrift er det, og enhver forsætlig afvigelse fra at vise lydighed mod disse love er lige så sikkert synd, som det er at overtræde den moralske lov. Guds lov kommer til udtryk overalt i naturen, men Jehova har med sin egen finger skrevet sin lov på hver sitrende nerve, hver levende fiber, hvert eneste organ i vort legeme. Vi vil lide tab og nederlag, hvis vi går vore egne veje i stedet for at følge naturens orden, som Gud nu har bestemt det. HL 210.5
Vi må kæmpe efter reglerne, hvis vi vil vinde det evige livs sejrskrans. Banen er bred nok, og alle, som deltager i væd-deløbet, kan vinde prisen. Hvis vi skaber unaturlige lyster og tilfredsstiller dem på nogen måder, så overtræder vi naturens love, og en fysisk, intellektuel og moralsk svækkelse vil blive følgen. Vi bliver da uskikkede til at gøre den udholdende, energiske og forhåbningsfulde indsats, som vi kunne have gjort, his vi havde rettet os efter naturens love. Hvis vi beskadiger blot et legemsorgan, berøver vi Gud den tjeneste, vi kunne have ydet ham. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme !« 38Review and Herald, 18. oktober 1881. HL 211.1
En konstant ansvarsfølelse. — De, der til stadighed er-kender, at de står i dette forhold til Gud, vil ikke indtage føde, der tilfredsstiller appetitten, men skader fordøjelsesorganerne. De vil ikke ødelægge Guds ejendom ved at give efter for forkerte vaner med hensyn til mad, drikke og påklædning. De vil drage særlig omsorg for den menneskelige organisme i erkendelsen af, at dette er nødvendigt for at kunne samarbejde med Gud. Han vil, at de skal være sunde, lykkelige og brugelige. Men for at kunne være dette, må de stille deres vilje på Guds side.39Barnet i hjemmet, s. 384. HL 211.2
Et moralsk værn. — Upåvirkede af det moderne livs skikke kan forældrene ved alvorlige og vedholdende bestræ-belser bygge et moralsk bolværk omkring deres børn, som vil værne dem mod de ulykker og forbrydelser, drukkenskaben forvolder. Børn bør ikke overlades til at udvikle sig som de vil, ved på utilbørlig måde at udvikle karaktertræk, der burde være standset i opløbet. De bør opdrages med omhu og ledes til at tage deres standpunkt på rettens, reformens og afholdenhedens side. Da vil de under enhver krise have moralsk selvstændighed til at trodse den storm af modstand, der med sikkerhed vil bryde løs mod dem, der tager standpunkt for en virkelig reform.40Barnet i hjemmet, s. 386. 387. HL 211.3
Læg dine børn frem for Gud i tro og prøv at give deres følsomme sind et indtryk af deres pligt over for deres him-melske Fader. Det vil blive nødvendigt med gentagne på-mindelser, regel på regel, bud på bud, lidt her og lidt der.41Review and Herald, 6. november 1883. HL 212.1
Lære at betragte det som en forrettighed og en velsignelse. — Indprent eleverne den tanke, at legemet er et tempel, hvor Gud ønsker at bo, og at det må bevares rent, som et blivende sted for høje og ædle tanker. Når de ved studiet af fysiologi ser, at de i sandhed er »underfuldt skabt«, vil dette indgyde dem ærbødighed. I stedet for at ødelægge Guds værk vil de stræbe efter at gøre alt, hvad de selv har mulighed for at gøre for at kunne opfylde Skaberens herlige hensigt. På denne måde vil de komme til at betragte lydighed over for sundhedens love, ikke som en opofrelse eller selvfornægtelse, men som det, det i virkeligheden er: en uvurderlig forrettighed og velsignelse.42Uddannelse, s. 203. HL 212.2
En stor sejr moralsk set. — Kan vi blot vække vort folks moralske sans for afholdsspørgsmålet, vil en stor sejr være vundet. Afholdenhed i alt her i livet er, hvad der skal læres og praktiseres.43Signs of the Times, 2. oktober 1907. HL 212.3
Hver enkelt skal stå til ansvar for Gud. — Det må gøres til en personlig pligt at følge livslovene. Vi skal stå Gud til ansvar for vore vaner og vor levevis. Spørgsmålet er ikke, hvad verden vil sige, men: »Hvordan skal jeg, der bekender mig som kristen, behandle den bolig, Gud har givet mig? Skal jeg arbejde på mit eget timelige og åndelige vel ved at bevare mit legeme som et tempel for Helligånden, eller skal jeg ofre mig for verdens teorier og praksis?« 44Manuskript 86, 1897. HL 212.4
Mere end sejre. — Dersom de kristne vil holde deres lege-me i ave og bringe alle deres lyster og lidenskaber under en oplyst samvittigheds kontrol og føle det som en pligt, de skylder Gud og deres medmennesker, at adlyde livets og sundhedens love, så vil de blive velsignet med legemlig og åndelig kraft. De vil få moralsk mod til at tage kampen op med Satan; og i hans navn, som på deres vegne vandt sejr over appetitten, kan de nu selv mere end sejre. Alle, som vil, kan tage denne kamp op.45Review and Herald, 21. november 1882. HL 213.1