En organisation, vi kan tilslutte os. — The Woman’s Christian Temperance Union er en organisation, hvis be-stræbelser for at udbrede afholdsprincipperne vi varmt kan tilslutte os. Jeg er blevet oplyst om, at vi ikke må tage afstand fra dem, men så vidt muligt forene os med dem i arbejdet for afholdsreformen, blot der ikke fra vor side skal slås af på principperne. ... HL 219.4
Når det menneskelige redskab overgiver sin vilje til Guds vilje, vil Helligånden gøre indtryk på deres hjerter, som han arbejder for. Det er blevet vist mig, at vi ikke må søge at undgå WCTU arbejderne. Vi forandrer ikke vor indstilling til helligholdelsen af den syvende dag ved at forene os med dem i arbejdet for totalafhold, og vi kan lade dem mærke, at vi påskønner deres indstilling til afholdsspørgsmålet. Ved at lukke døren op og indbyde dem til at forene sig med os i afholdssagen, får vi deres hjælp i arbejdet, og idet de slutter sig til os, vil de høre nye sandheder, som Helligånden længes efter at indprente i hjerterne.18Review and Herald, 18. juni 1908. HL 219.5
Overrasket over vor ligegyldighed. — Jeg har haft anledning til at se den store fordel, der kan opnås, ved at vi slutter os til WCTU arbejderne, og jeg er blevet meget overrasket over at se den ligegyldighed, som mange af vore ledere har vist over for denne organisation. Jeg opfordrer brødrene til at vågne op.19Brev 274, 1907. HL 220.1
Hvordan vi kan samarbejde. — Vi bør vise en afgjort interesse for WCTU’s virksomhed. Ingen, som udgiver sig for at have del i Guds værk, bør tabe interessen for denne orga-nisations store mål i afholdsarbejdet. HL 220.2
Det ville være godt, hvis vi inviterede medlemmer af WCTU til at tage del i vore lejrmøder. Det ville give dem anledning til at blive bekendt med grundlaget for vor tro og åbne vejen for os, så vi kunne forene os med dem i afholdsarbejdet. Hvis vi gør det, skal vi nok komme til at se, at afholdsarbejdet betyder mere, end mange af os antager. HL 220.3
I nogle henseender er arbejderne i WCTU langt forud for vore ledere. Herren har i denne organisation dyrebare sjæle, som kan blive en stor hjælp for os i vore bestræbelser for at fremme afholdsbevægelsen; og den oplysning, som vort folk har fået om bibelske sandheder, og det kendskab, de har til forpligtelserne over for Herrens lov, vil sætte vore søstre i stand til at meddele disse ædle afholdsforkæmpere det, som har betydning for deres åndelige velfærd. Således kan der dannes sammenslutning og skabes sympati, hvor der tidligere undertiden har været fordom og misforståelser. ... HL 220.4
Vi kan ikke gøre noget bedre end at forene os med arbej-derne i WCTU, så langt som vi kan det uden at gå på akkord. HL 221.1
Angående denne sag skrev jeg i 1898 til en af vore søstre: »Jeg tror fuldt og fast, at Herren leder dig, for at du må kunne bevare afholdsprincipperne klare og tydelige i al deres renhed i forbindelse med sandheden for disse sidste dage. ‘Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud.’... Herren kræver ikke, at du skal træde ud af The Woman’s Christian Temperance Union. De behøver alt det lys, som du kan give dem. Kast alt det lys på deres sti, som du har mulighed for. Du kan være enig med dem på grundlag af de rene og forædlende principper, som fra først af førte til oprettelsen af The Woman’s Christian Temperance Union. Herren har givet dig evner og talenter, som bør bevares ubesmittede i deres ligefremhed. Ved Jesus Kristus kan du gøre et godt arbejde.« 20Review and Herald, 15. oktober 1914. HL 221.2
De kan lære os, hvordan vi skal arbejde. — Meget godt kunne udrettes, hvis nogle af kvinderne fra WCTU blev indbudt til vore lejrmøder for at tage del i møderne og lære vore søstre, hvordan de skal arbejde. Under stævnet ville de høre og tage imod såvel som yde. Der er meget at gøre, og i stedet for at fremholde det ejendommelige ved vor tro og lære, som virker anstødeligt for ikke-troende, så lad os sige, som Filip sagde til Natanael: »Kom og se!« HL 221.3
Kan ikke gå med til at ophøje søndagen. — Jeg vil gerne tilslutte mig WCTU arbejderne, men vi kan ikke forene os med dem i at ophøje en falsk sabbat. Vi kan ikke arbejde efter retningslinier, som betyder overtrædelse af Guds lov, men vi siger til dem: »Kom og tag det rigtige standpunkt !« 21Manuskript 93, 1908. HL 221.4
Afslå aldrig en opfordring til at tale. — Jeg har fået dette spørgsmål: Når WCTU anmoder os om at tale ved deres møder, skal vi så tage imod indbydelsen? HL 221.5
Mit svar er: Når vi bliver bedt om at tale ved sådanne møder, så afslå det ikke. Den regel har jeg altid fulgt. Når man har anmodet mig om at tale om afholdenhed, så har jeg aldrig holdt mig tilbage. Blandt dem, der arbejder for at fremme afholdssagen, har Herren sjæle, som skal høre sand-heden for vor tid. Vi skal forkynde et budskab for WCTU. HL 221.6
Da Jesus var her på Jorden, var hans eneste hensigt at lade lyset fra sin retfærdighed skinne for dem, der sad i mørke. WCTU arbejderne har ikke hele sandheden på alle områder, men de gør et godt arbejde. 22Manuskript 31, 1911. HL 222.1
Fri til at arbejde i samråd med dem. — Jeg er stærkt interesseret i WCTU. Det er Herrens ønske, at du skal føle dig fri til at arbejde i samråd med dem Jeg er ikke ængstelig for, at du skal miste interessen for sandheden eller falde fra, fordi du interesserer dig for disse mennesker, som har indtaget et så ædelt standpunkt for afholdsspørgsmålet, og jeg vil opfordre vore medlemmer og dem, der ikke hører os til, om at hjælpe med at fremme arbejdet for kristelig afhol-denhed. ... HL 222.2
I vort arbejde har min mand og jeg altid følt det som vor pligt at demonstrere på ethvert sted, hvor vi holdt møder, at vi var i fuld overensstemmelse med arbejderne i afholdsbevægelsen. Det lagde vi altid klart frem for tilhørerne. Vi fik indbydelser til at tale om afholdsspørgsmålet forskellige steder, og så vidt muligt har jeg altid imødekommet disse anmodninger. Dette har været min erfaring, ikke blot her i landet, men også i Europa, Australien og andre steder, hvor jeg har arbejdet. HL 222.3
Undlad ikke at samarbejde med afholdsfolkene. — Det bedrøver mig, at vort folk ikke i de senere år har vist en mere levende interesse for at fremhæve denne gren af Herrens værk. Vi kan ikke tillade os at gå glip af en eneste anledning til at slutte os til afholdsarbejdet de forskellige steder. Selv om afholdssagen ikke altid går så hurtigt frem i andre lande, som vi kunne ønske det, så har der dog nogle steder været en tydelig fremgang som følge af deres bestræbelser, som gik ind for sagen. I Europa havde man et sundt syn på denne sag. Ved en bestemt lejlighed, hvor jeg havde taget imod en indbydelse til at holde foredrag for en stor forsamling om af-holdsspørgsmålet, viste man mig den ære at hænge det amerikanske flag op over talerstolen. Min tale blev påhørt med største interesse, og efter talen blev der udtalt en varm tak. I alt mit arbejde for denne sag har jeg aldrig måttet tage imod et eneste uhøfligt ord. 23Brev 278, 1907. HL 222.4