Man kan blive lige så virkelig beruset af vin og cider som af stærkere drikke, og den værste form for beruselse fremkaldes af disse såkaldte lette drikkevarer. Lidenskaberne bliver mere ophidsede og forandringen af karakteren mere udpræget, afgjort og forstokket. Nogle enkelte flasker cider eller sød vin kan vække lysten til stærkere drikke, og mange, som er blevet uforbederlige drankere, har derved lagt grunden til drikkevanen. 12Review and Herald, 25. marts 1884,. HL 95.4
En sandsynlig forløber for drikkevanen. — Et enkelt glas vin kan åbne døren for fristelsen, som skaber drikkevaner. 13Testimonies for the Church IV, s. 578. HL 95.5
Sygelig tilstand en følge af cider. — Vanlig brug af gæret cider resulterer i modtagelighed for sygdom af forskellige slags, f. eks. vattersot, leversygdomme, nervøsitet og blodstigning. Mange pådrager sig kroniske sygdomme ved at nyde cider. Nogle dør af tuberkulose eller hjerneblødning alene af denne årsag. Andre lider af dårlig fordøjelse. De livsvigtige organer nægter at fungere, og lægerne fortæller patienterne, at de har en leversygdom. Men hvis de ville slå spunsen ud af tønden og aldrig give efter for fristelsen til at fylde den igen, så ville den misbrugte livskraft genvinde sin vitalitet.14Review and Herald, 25. marts 1884, HL 95.6
Vinens virkning efter syndfloden. — På Noas tid var verden blevet så fordærvet som følge af eftergivenhed for appetitten og den lavere lidenskab, at Gud udryddede dens indbyggere med syndfloden. Og da menneskene igen blev mangfoldige på Jorden, blev deres sanseevner forstyrret af at nyde vin med beruselse til følge, hvilket banede vejen for en overdreven kødspisning og styrkede de kødelige tilbøje-ligheder. Menneskene rejste sig mod Himmelens Gud og benyttede deres evner og anledninger til at forherlige dem selv i stedet for at ære deres skaber.15Redemption; or the Temptation of Christ, s. 21. 22. HL 96.1
Fører til brug af stærkere drikke. — Nydelsen af cider fører til brugen af stærkere drikke. Maven mister sin naturlige kraft og der skal stærkere midler til for at få den til at virke. Engang min mand og jeg var ude at rejse, måtte vi et sted vente på toget i flere timer. Mens vi sad der på jern-banestationen, kom en rødhovedet, lasket farmer ind på restauranten ved siden af og sagde med høj røst: »Har I her en første klasses brandy?« Svaret var bekræftende, og han bestilte en halv tumling. »Har I pebersovs?« »Ja,« lød svaret. »Godt, kom to store skefulde i glasset.« Dernæst ønskede han to skefulde alkohol tilsat, og bestilte så til sidst »en god portion sort peber«. Manden, som lavede det til, spurgte: »Hvad skal du med den blanding?« Farmeren svarede: »Jeg regner med, det vil gøre sin virkning,« og idet han satte det fulde glas til munden, drak han hele denne stærke blanding. Min mand sagde: »Denne mand har nydt stimulanser, indtil han har ødelagt mavens sarte slimhinder. Jeg tænker, de er lige så ufølsomme som en gammel støvle.« HL 96.2
Mange, som læser dette, vil le ad en advarsel om, at der skulle være nogen fare på færde. De siger: »Den smule vin eller cider, jeg nyder, kan da ikke gøre mig noget.« Disse mennesker har Satan noteret sig som sit bytte. Han leder dem skridt for skridt, og de mærker det ikke, før vanens og appetittens magt er for stærk til at blive brudt. Vi er vidne til den magt, som lysten til stærk drik har over menneskene. Vi ser mange mennesker af alle professioner, i ansvarsfulde stil-linger, i høje embeder; mænd med fremragende evner, en stor begavelse, ædle følelser, stærke nerver og høj intelligens, ofre alt for at tilfredsstille appetitten, indtil de er kommet ned på dyrenes plan. Og i mange tilfælde begyndte deres vej nedad med at drikke vin eller cider. I bevidstheden herom tager jeg et afgjort standpunkt imod fremstilling af vin og cider som drikkevarer.... Hvis alle ville være vågne og nøje vogte på de små anledninger, der opstår ved en moderat brug af den såkaldte uskadelige vin og cider, så ville hovedvejen til drukkenskaben blive helt lukket.16Review and Herald, 25. marts 1884. HL 96.3