Nærkamp. — Når man er tilfreds med at leve blot for denne verden, bliver hjertets tilbøjelighed forenet med fjendens tilskyndelser, og hans befalinger bliver adlydt. Men prøver man at forlade mørkets magters sorte banner og søge ind under prins Immanuels boldplettede banner, begynder kampen, og hele den himmelske verden er vidne til denne kamp. HL 111.2
Enhver, som kæmper på rettens side, må kæmpe ansigt til ansigt med fjenden. Han må iføre sig Guds fulde rustning, så han kan holde stand mod Djævelens snigløb. 20Manuskript 47, 1896. HL 111.3
Vi må gøre vor del. — Gud kan ikke frelse mennesket mod dets vilje fra Satans kunstgreb. Bistået af Kristi gud-domskraft må det arbejde med sin menneskelige kraft på at stå imod og sejre for enhver pris. Med andre ord: mennesket må sejre, ligesom Kristus har sejret. Og ved den sejr, som det har den forret at kunne vinde i Jesu almægtige navn, kan det da blive Guds arving og Kristi medarving. HL 111.4
Det ville ikke kunne ske, hvis Kristus alene skulle sejre. Mennesket må gøre sin del. Det må for sit eget vedkommende sejre ved den kraft og nåde, Jesus giver. Det må samarbejde med Kristus i at vinde sejr, og det vil da blive delagtigt med Kristus i hans herlighed.21Review and Herald, 21. november 1882. HL 111.5
»Vis dig som en mand!« — De, der er i dårlige vaners magt, må lære at forstå, hvor nødvendigt det er, at de selv gør en indsats. Andre kan arbejde ihærdigt for at hjælpe dem op, Guds rige nåde kan tilbydes dem, Kristus kan holde på dem, og hans engle kan tjene dem; men dette vil alt sammen være forgæves, hvis de ikke selv vågner op og tager del i kampen. HL 111.6
Davids sidste ord til Salomo, da denne var en ganske ung mand og snart skulle overtage Israels krone, lød således: »Vær nu frimodig og vis dig som en mand!« 1 Kong. 2,2. Til hvert eneste menneske og til enhver, som stræber efter en uforgængelig krone, udtales disse inspirerede ord: »Vær frimodig og vis dig som en mand!« HL 112.1
De, der er i dårlige vaners magt, må hjælpes til at indse, at der skal en stor moralsk fornyelse til, hvis de ønsker at vise sig som mænd. Gud opfordrer dem til at vågne op og i Kristi styrke genvinde det menneskeværd, som Herren har givet dem, men som er gået tabt ved syndige nydelser. HL 112.2
Han kan og skal modstå det onde. — Mange, der føler fristelsens forfærdelige magt og har en stærk trang til syn-dige nydelser, råber i fortvivlelse: »Jeg kan ikke modstå det onde!« Sig til dem, at de kan og skal stå imod. De er måske blevet overvundet gang på gang, men sådan behøver det ikke at blive ved at gå. De mangler moralsk styrke og er behersket af syndige vaner. Deres løfter og beslutninger er som reb af sand. Tanken om de brudte løfter og forpligtelser svækker deres tillid til deres egen oprigtighed og får dem til at føle, at Gud ikke kan tage imod dem eller hjælpe dem i deres kamp. Men de behøver ikke at fortvivle. HL 112.3
De, der sætter deres lid til Kristus, behøver ikke at være slaver for nogen nedarvet eller tilegnet vane eller tilbøjelighed. I stedet for at blive holdt i trældom af den lavere natur skal de herske over enhver lyst og lidenskab. Gud har ikke ladet os være alene om at kæmpe imod det onde med vor egen begrænsede styrke. Uanset hvilke nedarvede eller erhvervede tilbøjeligheder vi måtte have til at gøre det onde, kan vi sejre ved den kraft, han er rede til at give os. HL 112.4
Viljekraften. — Den fristede trænger til at lære viljens sande kraft at kende. Den er den herskende magt i menne- skenaturen, evnen til at beslutte og til at vælge. Det kan være meget godt, at vi ønsker at være gode og rene, men hvis vi bliver stående her, vil det ikke gavne os. Mange vil gå til bunds i elendighed, mens de håber på og ønsker at sejre over deres onde tilbøjeligheder. De overlader ikke viljen til Gud. De vælger ikke at tjene ham. HL 112.5
Vi må vælge. — Gud har givet os magt til at vælge, men det står til os at benytte den. Vi kan ikke forandre vort hjerte, vi kan ikke råde over vore tanker, vore indskydelser og tilbøjeligheder. Vi kan ikke gøre os selv rene og skikkede til Guds tjeneste. Men vi kan vælge at tjene Gud. Vi kan give ham vor vilje. Da vil han virke i os både at ville og at virke efter sit velbehag. Derved vil hele vor natur bringes ind under Kristi herredømme. HL 113.1
Når vi bruger viljen på rette måde, kan der ske en fuld-stændig forvandling med vort liv. Ved at overgive viljen til Kristus får vi hans guddommelige kraft. Fra det høje modtager vi styrke til at stå fast. Et rent og ædelt liv, et liv i sejr over lyst og begær er muligt for enhver, som vil overlade sin svage, vaklende, menneskelige vilje til Guds almægtige, urokkelige vilje. 22Sundhed og livslykke, s. 123-125. HL 113.2
Når viljen er rigtig indstillet. — Viljen er den herskende magt i menneskenaturen. Når viljen er rigtig indstillet, vil hele mennesket komme under dens herredømme. Viljen er ikke smagen eller tilbøjeligheden, men den er evnen til at vælge, den afgørende kraft, den kongelige magt, som virker i menneskens børn til lydighed mod Gud eller til ulydighed. HL 113.3
Du vil stadig komme i fare, indtil du forstår viljens sande kraft. Du kan tro og love alt, men dine løfter og din tro er uden betydning, indtil du sætter din vilje på den rigtige side. Hvis du vil stride troens gode strid med din viljekraft, er der ingen tvivl om, at du vil sejre. HL 113.4
Når du stiller din vilje på Kristi side. — Din del består i at stille din vilje på Kristi side. Når du overgiver din vilje til ham, vil han straks overtage herredømmet og virke i dig både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. Din natur bliver underlagt Helligåndens magt. Selv dine tanker underlægges ham. Hvis du ikke kan beherske dine tilbøjelig-heder og følelser, som du ønsker, så kan du beherske viljen, og på den måde kan der foregå en fuldstændig forandring i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus, bliver dit liv skjult med Kristus i Gud. Den bliver forbundet med den magt, som er over alle magter og myndigheder. Du får en kraft fra Gud, som forbinder dig med hans kraft, og et nyt liv, troens liv, bliver muligt for dig. HL 113.5
Det vil aldrig kunne lykkes dig at højne dig selv, medmin-dre din vilje er på Kristi side og samarbejder med Guds Ånd. Du må ikke tro, at du ikke kan, men sig: »Jeg kan, jeg vil.« Og Gud har lovet, at hans Helligånd skal hjælpe dig i enhver ærlig bestræbelse. HL 114.1
Det svageste råb om hjælp bliver hørt. — Enhver af os kan eje forvisningen om, at der er en magt, der samarbejder med os i at vinde sejr. Hvorfor vil menneskene ikke tage imod den hjælp, der er stillet til rådighed, så de kan blive højnet og forædlet? Hvorfor nedværdiger de sig ved at føje en forvendt appetit? Hvorfor rejser de sig ikke i Jesu kraft og sejrer i hans navn? Selv den allersvageste bøn, vi kan opsende, vil Jesus høre. Han har medlidenhed med ethvert menneskes skrøbeligheder. Han, som er »vældig til at frelse«, har fået magt til at hjælpe hver eneste en. Jeg viser jer hen til Jesus Kristus, synderes frelser, som alene kan give jer kraft til at sejre på ethvert punkt. HL 114.2
Kroner til alle, som sejrer. — Himmelen er alt værd for os! Her må vi ikke løbe nogen risiko. Her må vi ikke lade det være overladt til tilfældigheder. Vi må vide, at Herren har beordret ethvert skridt, vi tager. Måtte Gud hjælpe os i den vigtige gerning at vinde sejr! Han har kroner til dem, der sejrer. Han har hvide klæder til de retfærdige. Han har en evig, herlig verden til dem, der søger herlighed, ære og uforkrænkelighed. Enhver, der træder ind i Guds stad, vil gøre det som sejrherre. Han vil ikke træde ind som en dødsdømt forbryder, men som et Guds barn. Og velkomsten til enhver, som træder derind, lyder: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.« HL 114.3
Gerne ville jeg sige noget, som kunne hjælpe disse æng-stede sjæle til i tro at gribe fat på den mægtige hjælper, så de kan udvikle en karakter, som behager Gud. Himmelen kan sende dem en indbydelse og tilbyde de herligste velsignelser, og de kan have al mulighed for at udvikle en fuldkommen karakter, men det vil alt sammen være til ingen nytte, hvis de ikke vil hjælpe sig selv. De må selv gøre en indsats med de evner og kræfter, Gud har givet dem, ellers vil de synke længere og længere ned og ikke være til nogen nytte hverken i tid eller evighed.23Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 147-149. HL 115.1