Vil bevare åndelig styrke og give udholdenhed. — Som et højtideligt ansvar påhviler det alle, navnlig prædikanter, der forkynder sandheden, at sejre over appetitten. De ville kunne gøre langt større nytte, hvis de havde herredømme over deres lyster og lidenskaber, og deres åndelige og moralske kræfter ville være større, dersom de forenede legemligt arbejde med åndelig anstrengelse. Ved strengt afholdende vaner og med åndeligt og legemligt arbejde i forening ville de kunne udføre en langt større mængde arbejde og bevare sindet klart. Hvis de fulgte en sådan fremgangsmåde, ville deres tanker og ord flyde lettere, der ville være mere kraft i deres religiøse erfaring, og det indtryk, de gør på deres tilhørere, ville blive mere kendeligt. HL 164.1
Umådehold i spise, endog når det gælder føde af den rette slags, vil have en nedbrydende indvirkning på organismen og sløve de finere og mere hellige følelser. Streng afholdenhed i spise og drikke er meget vigtig for opretholdelsen af en sund og kraftig virksomhed af alle legemets funktioner. Strengt mådehold i livsvaner i forening med brug af musklerne såvel som af åndsevnerne vil bevare både åndelig og legemlig styrke og give udholdenhed til prædikanter, til redaktører og til alle andre, der fører et stillesiddende liv.57Vejledning for menigheden I, s. 345. HL 164.2
Følge Kristi eksempel. — Kristi tjenere, som bekender sig til at være hans repræsentanter, bør følge hans eksempel og fremfor alle andre vænne sig til den strengeste afholdenhed. Ved deres eget liv i selvfornægtelse, selvopofrelse og aktiv godgørenhed bør de fremstille Kristi liv og eksempel for fol-ket. Kristus besejrede appetitten til menneskehedens bedste, og i hans sted skal de give andre et forbillede, som det er værd at efterligne. De, der ikke føler nødvendigheden af at beskæftige sig med den opgave at sejre over appetitten, vil komme til kort med hensyn til at opnå dyrebare sejre, som de kunne have opnået, og de vil blive slaver under appetitten og lysten, hvormed de, der bor på Jorden, fylder deres ugudeligheds bæger.58Vejledning for menigheden 1, s. 348. HL 164.3
Det åndelige syn i fare. — Det er blevet pålagt mig at sige til mine brødre i præstegerningen: Ved at spise umådehol-dent gør I jer selv uskikkede til klart at se forskellen mellem hellig og almindelig ild. Ved denne mangel på mådehold åbenbarer I også jeres ringeagt for de advarsler, Herren har givet jer. Hans ord til jer er: »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« Es. 50, 10. 11. 59Vejledning for menigheden III, s. 172. 173. HL 165.1
En hjælp til at tænke klart. — Vi har ingen ret til at overanstrenge de åndelige eller de fysiske kræfter, så at vi let bliver ophidsede eller kommer til at sige noget, som vanærer Gud. Herren ønsker, at vi altid skal være rolige og overbæ-rende. Hvad andre end gør, skal vi repræsentere Kristus og gøre, hvad han ville have gjort under lignende omstændig-heder. HL 165.2
Den, som har en betroet stilling, må hver dag træffe be-slutninger, hvoraf ting af stor betydning afhænger. Han må ofte tænke hurtigt, og dette kan kun gøres med held af dem, som praktiserer streng afholdenhed. Sindet styrkes, når de fysiske og åndelige kræfter behandles rigtigt. Hvis anstren-gelsen ikke er for stor, vil den give ny styrke til sindet ved hver øvelse.60Vejledning for menigheden III, s. 159. HL 165.3
Kvalifikationer hos mænd i ansvarsfulde stillinger. — Det har stor betydning at være tro mod Gud. Han har krav på alle, som er trådt i hans tjeneste. Han ønsker, at sjæl og legeme skal bevares i den bedst mulige sundhedstilstand, og at alle evner og talenter stilles under guddommelig ledelse og holdes så livskraftige, som gode, strenge afholdsvaner kan gøre dem. Det er vor pligt over for Gud at overgive legeme og sjæl uforbeholdent til ham og betragte alle vore evner som hans nådegaver, vi benytter i tjenesten for ham. Alle vore kræfter og evner skal til stadighed styrkes og udvikles nu i nådetiden. Kun de, som værdsætter disse principper og er oplært til at drage omsorg for deres legeme på en fornuftig måde i Guds frygt, bør vælges til at bære ansvar inden for vort værk. De, som har været med i sandheden i længere tid, men ikke kan skelne mellem retfærdighedens rene principper og syndige principper, og hvis forståelse af ret, barmhjertighed og kærlighed til Gud er uklar, bør fritages for ansvar. Hver menighed trænger til et klart og skarpt vidnesbyd, som giver basunen en tydelig lyd.61Signs of the Times, 2. oktober 1907. HL 165.4
Arbejdere inden for sundhedssektoren bør være afholdende — Han [lægen] er klar over, at de, der får uddannelse i sygepleje, bør have en grundig uddannelse i sundhedsreformens principper og bør oplæres til at være strengt afholdende i alt, fordi ligegyldighed med hensyn til sundhedslovene ikke kan tillades hos dem, der indvier sig til at lære andre mennesker, hvordan de skal leve.62Testimonies for the Church VII, s. 74. HL 166.1
Undervis, undervis, undervis. — Når nu principperne for sundhed og afhold er så betydningsfulde og så ofte bliver misforstået og forsømt og er ukendte, så burde vi søge at blive bedre uddannet, ikke blot for selv at leve efter disse principper, men også for at kunne lære andre dem. Folket har behov for at blive undervist, bud på bud og regel på regel. Sagen må fremholdes klart for dem. Næsten hver eneste familie trænger til at blive vækket op. Deres sind må oplyses og samvittigheden vækkes, så de gør deres pligt og efterlever grundsætningerne for en sand reform. HL 166.2
Specielt bør prædikanterne have indsigt i dette emne. Som hyrder for hjorden vil de blive holdt ansvarlige for forsætlig uvidenhed og ringeagt for naturens love. De bør undersøge, hvad der forstås ved sand sundhedsreform, og undervise i dens principper både i teori og ved et værdigt, retlinet eksempel. De må ikke forsømme deres pligt i denne henseende og ikke bøje af, fordi de måske bliver kaldt yderliggående. Ved stævner, kurser og andre store og vigtige møder bør der undervises i sundhed og afhold. Alle dispo- nible kræfter bør sættes ind, og følg så arbejdet op med skrifter om emnet. Løsenet bør være »undervis, undervis, undervis«.63Manuskript 59, 1890. HL 166.3