Børn arver den ubændige trang. — Både faderen og moderen overfører både deres åndelige og fysiske egenskaber og deres tilbøjeligheder og lyster til deres børn. Børn mangler ofte fysisk styrke og åndelig og moralsk kraft på grund af forældrenes umådeholdenhed. Det kan ske, og sker virkelig, at børn af mennesker, som drikker alkohol og ryger tobak, arver forældrenes ubændige trang til disse ting og får urent blod og pirrelige nerver ligesom forældrene. Mennesker, som lever i tøjlesløshed, overfører ofte deres vanhellige tilbøjeligheder og i visse tilfælde endogså afskyelige sygdomme til deres børn. Da børnene har ringere modstandskraft over for fristelser end forældrene, synker hvert nyt slægtled dybere end det foregående.8Patriarker og profeter, s. 289. 290. HL 172.2
Indtil tredje og fjerde led. — Vore forfædre har givet os sædvaner og lyster i arv, som fylder verden med sygdom. Forældrenes synder ved at føje en forvendt appetit er med frygtelig kraft blevet straffet på børn indtil tredje og fjerde led. Mange generationers forkerte spisevaner, folks frådseri og nydelsessyge fylder vore fattighuse, fængsler og sinds-sygehospitaler. Uafholdenhed med hensyn til kaffe og te, vin, øl, rom og brandy, og brug af tobak, opium og andre narkotiske midler har resulteret i stor åndelig og legemlig degeneration, og denne degeneration tager stadig til.9Review and Herald, 29. juli 1884. HL 172.3
Arven til kommende slægtled. — Når forældrene dyrker vaner, som er i strid med de fysiske love, vil de skader, de påfører sig, også give sig udslag hos kommende slægtled.10Det kristne hjem, s. 130. HL 173.1
Slægten stønner under byrden af lidelser, der har hobet sig op fra tidligere slægters synder. Og alligevel betænker mennesker i vor generation sig næppe på at hengive sig til frådseri og drukkenskab og derved efterlade sygdom, en svækket tankekraft og uren moral som arv til næste genera-tion.11Testimonies for the Church IV, s. 31. HL 173.2
Modarbejde nedarvede tilbøjeligheder. — Forældre kan have overført tilbøjeligheder til begær og lidenskaber til deres børn, hvilket vil gøre arbejdet med at opdrage og oplære dem til streng afholdenhed og til rene og retskafne vaner sværere. Hvis lysten til usund mad, stimulanser og narkotika er blevet overført til dem som en arv fra deres forældre, påhviler der forældrene et frygtelig alvorligt ansvar for at modarbejde de dårlige tilbøjeligheder, de har videregivet til deres børn. Hvor bør forældrene arbejde flittigt og alvorligt for i tro og håb at gøre deres pligt over for deres uheldigt stillede børn !12Barnet i hjemmet, s. 390. HL 173.3
Tage kampen op mod det onde. — Mange lider som følge af deres forældres overtrædelse. ... Selv om de ikke er ansvarlige for, hvad deres forældre har gjort, er det alligevel deres pligt at forvisse sig om, hvad overtrædelse af sund-hedens love indbefatter. De bør undgå de forkerte vaner, deres forældre havde, og ved en rigtig levevis forbedre deres levevilkår.13Sundhed og livslykke, s. 135. HL 173.4
Der kræves større åndelig kraft. — Det er langt mere påkrævet for menneskene i vor generation, end det var for tidligere generationer, at samle al sin viljekraft, styrket ved Guds nåde, for at kunne modstå Satans fristelser og værge sig mod den mindste tilfredsstillelse af en fordærvet appetit. Men den nulevende slægt har mindre selvbeherskelse end de foregående slægter havde. De, der var forfaldne til disse stimulanser, overførte deres fordærvede appetit og lidenskaber til deres børn, og nu kræves der større moralsk styrke for at modstå uafholdenheden i alle dens afskygninger. Den eneste fuldkomment sikre fremgangsmåde er at stå fast på at være strengt afholdende i alt og aldrig vove sig ind på farlig grund. 14Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 37. HL 174.1