Det er forældrenes privilegium at kunne tage deres børn med sig til portene i Guds stad og sige: “Jeg har søgt at lære mine børn at elske Herren, at gøre hans vilje og herliggøre ham.” For sådanne vil porten blive åbnet, og forældre og børn vil gå ind. Men ikke alle kommer ind. Nogle må blive udenfor med deres børn, hvis deres karakter ikke er blevet forvandlet ved lydighed mod Guds vilje. En hånd bliver løftet, og disse ord bliver udtalt: “I har forsømt hjemmets pligter. I har undladt at udføre den gerning, der ville have gjort sjælen skikket for det himmelske hjem. I kan ikke komme ind.” Portene vil blive lukket for børnene, fordi de ikke har lært at gøre Guds vilje, og for forældrene, fordi de har tilsidesat det ansvar, der påhvilede dem.1Manuskript 31, 1909. BIH 13.1
Lyset har skinnet fra Guds ord og fra Åndens vidnesbyrd, således at ingen behøver at tage fejl med hensyn til deres pligt. Gud forlanger, at forældrene lærer deres børn at kende ham og at respektere hans krav. De skal oplære deres små som yngre medlemmer af Herrens familie til at have en smuk karakter og en elskelig natur, så at de kan blive i stand til at skinne i de himmelske sale. Ved at forsømme deres pligt og give børnene tilladelse til det onde lukker forældrene portene til Guds stad for dem. Disse kendsgerninger må indskærpes forældrene. De må vågne op og tage fat på det arbejde, de så længe har forsømt.2Testimonies, V, s. 325. 326. BIH 13.2
ELLEN G. WHITE