Møder folk når de kommer og går—Under ledelsen af vigtige møder nær en stor by, er alle medarbejderes samarbejdsvillighed absolut nødvendig. De bør holde møderne i en god atmosfære og blive kendt med folk, idet de kommer ind og går ud, udvise den største høflighed og venlighed og mildt hensyn for deres sjæle. De bør være beredt til at tale til dem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, søge at vinde deres sjæle. Oh, om Kristi medarbejdere blot ville være halvt så meget vagtsomme eftersom sagen er, som altid er på sporet af menneskevæsener, altid lysvågen, på lur efter at lægge nogle faldgruber eller snarer til deres ødelæggelse.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 46. (1900) Eva 156.2
Evangelistens ansvar for de interesserede—Det er vigtig at alle som påtænker at arbejde i Guds sag lærer de allerbedste måder at udøve deres arbejde på. . . . . Jeg er blevet vist at mange af de bestræbelser der er gjort, som har været til stor omkostning for at bringe sandheden, i høj grad ikke haft succes, fordi den arbejdsmetode der kræves, ikke har været brugt. I årevis har vi prøvet at vise vore folk at det er nødvendigt at arbejde mere snarrådigt. . . . . Eva 156.3
Når der gives prædikener fra talerstolen, er arbejdet netop gået i gang. Da bør prædikanten, om muligt ved personligt arbejde, at blive kendt med enhver af sine tilhørere. Hvis de har interesse nok til at komme ud og høre hvad du har at sige, bør du besvare dette med en interesse fra din side for at kende dem personligt. . . . . Eva 157.1
Satan og hans agenter er mere skarpsindige end vore medarbejdere. Medens han planlægger, udtænker og lægger sit net ud for uopmærksomme sjæle, tager vore brødre ofte tingene på en meget let måde, og Satan overlister dem næsten hver gang. Nuvel, hvis de vil have marken indtaget forud af Gud og af himmelske engle, må de kaste hele deres sjæl i det, sjæl, legeme og ånd, i Guds værk, og ikke give påskud af at gøre arbejdet, når det kun er halvt gjort. . . . . Eva 157.2
Den prædiken der gives fra talerstolen bør ikke være lang, for dette ikke blot trætter folk, men også tærer også prædikantens tid og styrke så han ikke kan engagere sig i personligt arbejde, som bør følge efter. Han bør gå fra hus til hus og arbejde med familier, henlede deres opmærksomhed på evige sandheder i Guds ord.*Se også side 428-455, “Personligt arbejde.” Hvis han gør dette arbejde i Kristi sagtmodighed, vil han med sikkerhed have Guds engle til at arbejde med i hans anstrengelser. Men vi er i det hele taget for upålidelige og for snæversynede i vore ideer og i vore planer.—Manuskrift 14, 1887. Eva 157.3
Han vil kende til forældre og børn i sin forsamling, og vil tale venlige og alvorlige ord til dem.—Review and Herald, 21. jan 1902. Eva 158.1
Kom ind i hos familierne—Kom tæt til folk, kom ind hos familierne, hvor du kan; vent ikke på at folk skal opsøge hyrden. Hav tillid til troen og visheden med dig, som beviser at du ikke stoler på intetsigende fortællinger men på et tydeligt “så siger Herren.”—Brev 8, 1895. Eva 158.2
Kontakter ved offentlige møder—Da Kristus lærte på jorden, lagde Han mærke til sine tilhøreres ansigter, og de tændte øjne, det oplivende udtryk, og Han fortalte straks når nogen indvilgede i sandheden. Netop sådan bør folkets lærere studere deres tilhøreres ansigter. Eva 158.3
Når de ser en person i tilhørerskaren som virker interesseret, bør de gøre det til en pointe at stifte bekendtskab med ham før de forlader mødet, og, om muligt, bør forvisse sig om hvor han bor, og besøge ham. Det er den slags personlige arbejde som hjælper ham med at gøre ham til en perfekt medarbejder. Det sætter ham i stand til at bevise hans arbejde, og bevise hans præstegerning. Dette er også den mest succesrige måde at nå folk på; for ved dette får de bedst opmærksomhed.—Historiske skildringer, s. 147, 148. (1886) Eva 158.4
Vind tillid ved besøg i hjemmene—Der er utallige familier som aldrig vil blive nået av Guds ord medmindre forvalterne af Kristi mangfoldige nåde går ind i deres hjem, og ved alvorlig tjeneste, ofret af Helligåndens anerkendelse, nedbryder barrierer og gå ind i folks hjerter. Idet folk ser at disse medarbejdere er barmhjertighedens budbringere, nådens tjenere, er de parat til at lytte til de ord de siger. Eva 158.5
Men deres hjerter som gør dette arbejde, vil pulsere i samklang med Kristi hjerte. De må være helt helligede til Guds tjeneste, parat til at gøre Hans befalinger, og gå hvorhen Hans forsyn leder dem, og tale de ord Han giver dem. Og hvis de er hvad Gud ønsker at de skal være, hvis de er gennemsyret af Hans Helligånd, samarbejder de med himmelske agenter og er i virkeligheden “Guds medarbejdere.”—Brev 95, 1896. Eva 159.1