Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 116

KAPITEL 21—DE FJERNE LANDE

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 16, 7-40

Tiden var inde, hvor evangeliet skulle forkyndes udenfor Lilleasiens enemærker. Vejen var ved at blive beredt, til at Paulus og hans medarbejdere kunne drage over til Europa. I Troas ved Middelhavets grænser “havde Paulus et syn om natten: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: “Kom over til Makedonien og hjælp os!”

Det var et bydende kald, som ikke tillod nogen opsættelse. “Da han havde set det syn,” fortæller Lukas, som ledsagede Paulus og Silas og Timoteus på rejsen over til Europa, “forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem. Vi sejlede så ud fra Troas og styrede Uge frem til Samotrake og næste dag til Neapolis og derfra til Filippi. Denne by, en romersk koloni, er den første by i den del af Makedonien.”

Lukas fortsætter således: “På sabbatsdagen gik vi uden for byporten, langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus; og vi satte os og talte med de kvinder, der var kommet sammen. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurkræmmerske fra byen Tyatira, lyttede til, og Herren åbnede hendes hjerte.” Lydia tog med glæde mod sandheden. Både hun og hendes husstand blev omvendt og døbt, og hun bønfaldt apostlene om at betragte hendes hus som deres hjem.

Da korsets sendebud gik omkring for at lære og prædike, var der en kvinde, som var besat af en spådomsånd, som fulgte efter dem og råbte: “Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de forkynder jer frelsens vej! Og det gjorde hun i mange dage.”

Denne kvinde var et særligt redskab for Satan og havde skaffet sine herrer stor vinding ved at spå. Hun havde været medvirkende til at fremme afgudsdyrkelsen. Satan vidste, at hans rige var ved at blive erobret af andre, og han tog sin tilflugt til dette middel for at modarbejde Guds gerning, idet han håbede at sammenblande sine spidsfindigheder med de sandheder, som blev prædiket af evangeliets sendebud. Denne kvindes anbefalende ord var en krænkelse mod sandhedens sag og afledte folks tanker fra apostlenes lærdomme og bragte evangeliet i vanry. Følgen var, at mange lod sig forlede

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»