Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 121

KAPITEL 22—TESSALONIKA

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 17, 1-10

Efter at Paulus og Silas havde forladt Filippi, drog de til Tessalonika. Her fik de den forrettighed at tale til store forsamlinger i jødernes synagoge. Deres ydre bar vidnesbyrd om den skændige behandling, de netop havde fået, og nødvendiggjorde en forklaring om, hvad der var sket. Denne forklaring gav de, uden at rose sig selv, men de priste ham, der havde bevirket deres løsladelse.

Da Paulus prædikede for tessalonikerne, henviste han dem til de gammeltestamentlige profetier om Messias. Kristus havde under sin gerning åbnet sine disciples øjne for forståelse af disse profetier: “idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham.” Luk. 24, 27. Da Peter forkyndte Kristus, fremdrog han sine beviser fra det gamle Testamente. Stefanus havde fulgt samme fremgangsmåde. Og også Paulus benyttede ved sin forkyndelse de skrifter, der forudsagde Kristi fødsel, død, opstandelse og himmelfart. Gennem Moses’ og profeternes inspirerede vidnesbyrd beviste han klart, at Jesus fra Na2aret var Messias, og viste dem, at fra Adams tid var det Kristi røst, der havde lydt ved patriarkerne og profeterne.

Der havde været tydelige og særegne profetier med hensyn til den forjættedes komme. Adam havde fået en forsikring om den kommende Frelser. Den dom, der var afsagt over Satan: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, men du skal hugge den i hælen,” var for vore første forældre et løfte om den frelse, der skulle gives ved Kristus. 1 Mos. 3, 15.

Abraham fik løfte om, at verdens Frelser skulle fødes i hans slægt: “I din slægt skal alle jordens folk velsignes!” 1 Mos. 22, 18. “Det hedder ikke “dine afkom,” som om det gjaldt mange, men “dit afkom,” som når der tales om én, og det er Kristus.” Gal. 3, 16.

Da Moses nærmede sig afslutningen på sin gerning som Israels fører og lærer, profeterede han klart om den kommende Messias. “Herren din Gud,” sagde han, “vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.” 5 Mos. 18, 15.

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»