Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 138

KAPITEL 25—BREVENE TIL TESSALONIKERNE

Dette kapitel er bygget over brevene til tessalonikerne

Det var en stor opmuntring for Paulus, da Silas og Timoteus ankom fra Makedonien, mens han var i Korint. De bragte ham “gode tidender” om deres “tro og kærlighed”, som havde taget mod sandheden under det første besøg af evangeliets sendebud i Tessalonika. Paulus havde dyb med-følelse med disse troende, som trods prøvelser og modgang var forblevet tro mod Gud. Han længtes efter personligt at besøge dem, men da der dengang ingen mulighed var herfor, skrev han til dem.

I dette brev til menigheden i Tessalonika giver apostlen udtryk for sin taknemmelighed mod Gud for de glædelige efterretninger om deres forøgede tro. “Så er vi da, brødre,” skrev han, “i al vor nød og trængsel ved jeres tro blevet trøstet med hensyn til jer. Thi nu lever vi, når I står fast i Herren. Ja, hvordan kan vi takke Gud nok for jer til gengæld for al den glæde, vi har af jer for vor Guds åsyn, idet vi nat og dag beder om at måtte se jer igen og råde bod på, hvad der endnu mangler i jeres tro.”

“ Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner, og vi mindes uophørlig for Guds, vor Faders åsyn jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet på vor Herre Jesus Kristus.”

Mange af de troende i Tessalonika var “vendt om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud.” De havde “under stor trængsel taget mod ordet”, og deres hjerter var fyldt af “glæde i Helligånden”. Apostlen sagde, at de ved deres trofaste efterfølgelse af Herren var blevet til “forbil-lede for alle de troende i Makedonien og Akaja.” Disse rosende ord var ikke ufortjente, “thi fra jer har Herrens ord lydt vidt ud; ikke blot i Makedonien og Akaja, men alle vegne er jeres tro på Gud blevet kendt.”

Tessalonikerne var ægte missionærer. Deres hjerter brændte af nidkærhed for deres Frelser, som havde udfriet dem fra “den kommende vrede”. Ved Kristi nåde var der sket en vidunderlig forvandling med deres liv; og når Herrens ord blev talt ved dem, ledsagede hans kraft det. Mange hjerter blev vundet ved forkyndelsen af sandheden, og

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»