Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 145

KAPITEL 26—APOLLOS I KORINT

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 18, 18-28

Da Paulus havde forladt Korint, blev Efesus hans næste arbejdsmark. Han var på vej til Jerusalem for at overvære en forestående højtid, og hans ophold i Efesus kunne derfor kun blive af kort Varighed. Han diskuterede med jøderne i synagogen og gjorde et så gunstigt indtryk på dem, at de bønfaldt ham om at fortsætte sit arbejde blandt dem. Hans plan om at besøge Jerusalem hindrede ham i at tøve hos dem dengang, men han lovede at vende tilbage til dem, “om Gud vil!” Akvila og Priskilla havde ledsaget ham til Efesus, og han overlod det til dem her at videreføre det arbejde, som han havde påbegyndt.

Det var på dette tidspunkt, at “en jøde ved navn Apollos, der stammede fra Aleksandria, en veltalende mand, som var kyndig i skrifterne, kom til Efesus.” Han havde hørt Johannes Døbers forkyndelse, var døbt med omvendelsens dåb og var et levende vidnesbyrd om, at denne profets gerning ikke havde været forgæves. Skriften fortæller om Apollos, at han “var blevet undervist om “Herrens vej”, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes’ dåb.”

Mens Apollos var i Efesus, “begyndte han at tale frimodigt i synagogen.” Blandt hans tilhørere var også Akvila og Priskilla, som, da det gik op for dem, at han ikke havde modtaget Åndens fulde lys, “tog ham med hjem og fremstillede “Guds vej” grundigere for ham.” Gennem deres belæring opnåede han en klarere forståelse af skrifterne og blev en af de dueligste talsmænd for Kristi tro.

Apollos nærede ønske om at drage til Akaja, og brødrene i Efesus “skrev til disciplene dér og tilskyndede dem til at at tage vel imod ham” som en lærer, der helt var i samklang med Kristi menighed. Han rejste til Korint, hvor han både ved husbesøg og offentlig prædiken “gendrev jøderne med stor kraft og beviste ved hjælp af skrifterne, at Jesus er Kristus.” Paulus havde sået sandhedens sæd, nu vandede Apollos den! De gode resultater af Apollos’ forkyndelse af evangeliet fik nogle af de troende til at fremhæve hans gerning fremfor Paulus’. Denne sammenligning af det ene menneske med det andet bragte en partiånd ind i menigheden, som truede med at stille sig i høj grad hindrende i vejen for evangeliets fremgang.

I det halvandet år, som Paulus havde til

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»