Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 151

KAPITEL 27—EFESUS

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 19, 1-20

Mens Apollos prædikede i Korint, opfyldte Paulus sit løfte om at vende tilbage til Efesus. Han havde aflagt et kort besøg i Jerusalem og havde tilbragt nogen tid i Antiokia, skuepladsen for hans tidligere gerning. Derfra rejste han gennem Lilleasien, “gennem det galatiske land og Frygien”, og besøgte de menigheder, som han selv havde oprettet, og styrkede de kristne i deres tro.

På apostlenes tid var den vestlige del af Lilleasien kendt under navn af provinsen Asien. Hovedstaden Efesus var et vigtigt handelscenter. Dens havn myldrede med skibe, og i dens gader var der trængsel af folk fra alverdens lande. Ligesom Korint frembød den rige muligheder for missionsvirksomhed.

Jøderne, som nu var spredt viden om i alle civiliserede lande, levede almindeligvis i forventning om Messias’ komme. Dengang Johannes Døber prædikede, var der mange, som under deres besøg i Jerusalem var gået ud til Jordans bredder for at lytte til ham. Der havde de hørt ham forkynde Jesus som den forjættede, og de havde bragt denne efterretning til alle verdens kanter. På denne måde havde forsynet beredt vejen for apostlenes virksomhed.

Ved sin ankomst til Efesus fandt Paulus tolv brødre, der ligesom Apollos havde været Johannes Døbers disciple og ligesom han havde erhvervet sig nogen viden om Kristi gerning. De var ikke i besiddelse af de samme evner som Apollos, men med samme oprigtighed og tro søgte de at udbrede den kundskab, de selv havde modtaget.

Disse brødre vidste intet om Helligåndens sendelse. Da Paulus spurgte dem, om de havde modtaget Helligånden, svarede de: “Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.” Paulus spurgte: “Hvilken dåb blev I da døbt med?” og de sagde: “Med Johannes’ dåb.”

Så forkyndte apostlen dem de store sandheder, som er grundlaget for de kristnes håb. Han fortalte dem om Kristi liv på jorden og om hans frygtelige og skændige død. Han fortalte dem, hvordan livets fyrste havde sprængt gravens skranker og var opstået af graven med sejr over døden. Han gentog Frelserens befaling til sine disciple:

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»