Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 19

KAPITEL 3—DET STORE HVERV

Efter Kristi død var disciplene næsten overvældede af modløshed. Deres Mester var blevet forkastet, dømt og korsfæstet. Præsterne og rådsherrerne havde hånligt erklæret: “Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham.” Matt. 27, 42. Solen var gået ned for disciplenes håb, og mørket sænkede sig over deres hjerter. Ofte gentog de disse ord for sig selv: “Vi havde håbet, at han var den, som skulle forløse Israel!” Luk. 24, 21. Ensomme og forknytte, som de var, mindedes de hans ord: “Gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?” Luk. 23, 31.

Jesus havde flere gange forsøgt at give disciplene et indblik i fremtiden, men de havde ikke brudt sig om at tænke over, hvad han havde sagt. Af denne grund var hans død kommet som en overraskelse for dem; og senere hen blev de sorgfulde, når de genoplevede fortiden og så resultatet af deres vantro. Da Kristus var blevet korsfæstet, troede de ikke, at han ville opstå. Han havde ganske tydeligt sagt, at han ville opstå på den tredie dag, men de var tvivlrådige om, hvad han mente. Denne mangel på forståelse gjorde dem fuldstændig håbløse, dengang han var død. De var bittert skuffede. Deres tro kunne ikke trænge igennem den skygge, som Satan havde lagt over deres synskreds. Alt forekom dem usikkert og uforståeligt. Hvis blot de havde troet Frelserens ord, hvor kunne de så være blevet skånet for megen sorg!

Sønderknuste af modløshed, sorg og fortvivlelse mødtes disciplene i salen ovenpå og lukkede og stængede dørene af frygt for, at deres elskede Mesters skæbne også skulle ramme dem. Her var det, at Freleseren efter sin opstandelse viste sig for dem.

I fyrretyve dage blev Kristus på jorden og beredte disciplene til den opgave, der lå foran dem, og forklarede dem det, som de hidtil ikke havde været i stand til at fatte. Han talte om profetierne om hans komme, om jødernes forkastelse af ham og sin død, og viste dem, at disse profetier var blevet opfyldt til de mindste enkeltheder. Han sagde til dem, at de skulle betragte denne opfyldelse af profetier som en forvisning om den kraft, der ville følge dem i deres fremtidige gerning. “Da åbnede han deres sind,

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»