Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 198

KAPITEL 35—JØDERNES FRELSE

Dette kapitel er bygget over Brevet til Romerne

Efter mange uundgåelige forsinkelser nåede Paulus endelig Korint, skuepladsen for så meget ivrigt arbejde i fortiden og en tid genstand for dyb bekymring. Han opdagede, at mange af de første troende stadig betragtede ham med kærlighed som den, der først havde bragt evangeliets lys til dem. Da han mødte disse disciple og så vidnesbyrdene om deres troskab og iver, frydede han sig over, at hans gerning i Korint ikke havde været forgæves.

De korintiske kristne, der engang havde været så tilbøjelige til at tabe deres høje kald i Kristus af syne, havde udviklet ny styrke i deres liv som kristne. Guds nådes forvandlende magt åbenbarede sig i deres ord og handlinger, og de var nu en stærk magt til det gode i dette midtpunkt for hedenskab og overtro. Sammen med sine kære rejsefæller og disse trofaste omvendte fandt apostlens trætte og bekymrede sjæl hvile.

Under sit ophold i Korint fik Paulus tid til at se frem til nye og større arbejdsmarker. Hans påtænkte rejse til Rom optog ganske særligt hans tanker. Det var et af hans kæreste håb og hans yndlingstanke at se den kristne tro fast grundlagt i verdens hovedstad. Der var allerede oprettet en me-nighed i Rom, og apostlen ville gerne sikre sig de derboende troendes medvirken til det arbejde, der skulle udføres i Italien og andre lande. For at berede vejen for sit arbejde blandt disse brødre, af hvilke mange endnu var fremmede for ham, sendte han dem et brev, hvori han meddelte dem sin hensigt om at besøge Rom og sit håb om at rejse korsets banner i Spanien.

I sit brev til romerne forkyndte Paulus evangeliets store grundsætninger. Han fastslog sin indstilling til de spørgsmål, som bragte uro i de jødiske og hedningekristne menigheder, og viste dem, at de håb og forjættelser, der engang var jødernes særlige ejendom, nu også blev tilbudt hedningerne.

Med stor klarhed og kraft forkyndte apostlen læren om retfærdiggørelsen ved troen på Kristus. Han håbede, at andre menigheder også kunne få hjælp ved den vejledning, han sendte de troende i Rom; men det var kun svagt, at han kunne forudse den vidt

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»