Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 227

KAPITEL 40—PAULUS APPELLERER TIL KEJSEREN

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 25, 1-12

Tre dage efter, at Festus havde tiltrådt sit embede som landshøvding, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. Ypperstepræsterne og de fornemste af jøderne fremførte da for ham deres klage mod Paulus, idet de, for at komme ham til livs, henvendte sig til Festus og bad ham om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem.” De fremkom med denne bøn i den hensigt at overfalde Paulus på vejen til Jerusalem og slå ham ihjel. Men Festus havde høje tanker om ansvaret ved sin stilling, og han afslog høfligt at sende bud efter Paulus. Han svarede dem: “Romerne har ikke for skik at prisgive noget menneske, før den anklagede har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft lejlighed til at forsvare sig mod beskyldningen.” Ap. G. 25, 16. Han meddelte, at “han selv snart ville drage” ned til Kæsarea. “Lad altså dem iblandt jer, der har fuldmagt dertil, drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat med manden.”

Dette var ikke, hvad jøderne havde ønsket. De havde ikke glemt deres forrige nederlag i Kæsarea. I sammenligning med apostlens rolige optræden og virkningsfulde

bevisførelse ville deres eget ondskabsfulde sind og ubegrundede beskyldninger fremtræde i det dårligst mulige lys. Atter ivrede de for, at Paulus skulle føres til Jerusalem for at blive forhørt, men Festus holdt fast ved sit forsæt om at lade Paulus få en retfærdig rettergang i Kæsarea. Gud styrede efter sit forsyn Festus’ afgørelse, for at apostlens levetid kunne blive forlænget.

Da de jødiske ledere så deres planer krydsede, forberedte de sig straks til at vidne mod Paulus ved landshøvdingens hof. Ved tilbagekomsten til Kæsarea efter nogle dages ophold i Jerusalem “satte Festus sig næste dag på dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem.” “Da han var kommet til stede, blev han omringet af de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, og de fremførte mange og hårde beskyldninger” mod Paulus, “men de kunne ikke føre bevis for dem.” Da jøderne ved denne lejlighed ingen sagfører havde med, fremførte de selv deres anklager. Efterhånden som sagen skred frem, beviste den anklagede roligt og klart, hvor usande deres beskyldninger var.

Festus blev klar over, at stridsspørgsmålet

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»