Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 230

KAPITEL 41—NÆSTEN EN KRISTEN.

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 25, 13-27 og kap. 26

Paulus havde appelleret til kejseren, og Festus kunne ikke gøre andet end sende ham til Rom. Men det varede nogen tid, før han kunne finde et passende skib, og da der skulle sendes andre fanger sammen med Paulus, voldte det også forsinkelse at behandle deres sager. Derved fik Paulus lej-lighed til at gøre rede for sin tro over for de højeststående mænd i Kæsarea og også for kong Agrippa II, den sidste af Herodesslægten.

“Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. Og da de opholdt sig dér i flere dage, forelagde Festus Paulus’ sag for kongen og sagde: “Der er en mand her, der er efterladt af Feliks som fange. Da jeg var i Jerusalem, fremførte jødernes ypperstepræster og ældste klage over ham og bad om at få ham domfældt.” Han skildrede, hvilke omstændigheder der havde ført til fangens appel til kejseren, fortalte om Paulus’ sidste forhør hos ham og sagde, at jøderne ikke havde fremført nogen anklage mod Paulus af den art, han havde ventet, kun “om nogle spørgsmål vedrørende deres egen gudsdyr-kelse og en ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i live.”

Da Festus fortalte dette, blev Agrippa interesseret og sagde: “Jeg kunne også selv ønske at se den mand.” For at imødekomme hans ønske blev der så arrangeret et møde den næste dag. “Næste dag kom så Agrippa og Berenike i pragtfuldt optog og gik ind i forhørssalen tillige med hærførerne og byens fornemste mænd; og på Festus’ befaling blev Paulus ført ind.”

Til ære for sine gæster havde Festus søgt at benytte denne anledning til en imponerende pragtudfoldelse. Landshøvdingens og gæsternes pragtfulde dragter, soldaternes sværd og befalingsmændenes strålende harnisker gjorde det hele til et glimrende skue.

Og nu stod Paulus, som stadig var lænket, foran denne forsamling. Hvilken modsætning var man ikke vidne til her! Agrippa og Berenike var i besiddelse af magt og høj rang i samfundet, og af denne grund blev de hædret af verden. Men de manglede fuldstændig de karakteregenskaber, som betyder noget for Gud. De overtrådte hans lov og var fordærvede både i sind og levned. I

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»