Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 234

KAPITEL 42—REJSEN OG SKIBBRUDDET

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 27 og 28,1-10

Endelig var Paulus på vej til Rom. Lukas skriver: “Da det nu var afgjort, at vi skulle sejle til Italien, overgav de både Paulus og nogle andre fanger til en høvedsmand ved navn Julius, som tilhørte den kejserlige hærafdeling. Vi gik om bord på et skib fra Adramyttium, som skulle anløbe kystbyerne i provinsen Asien, og afsejlede så; Aristarkus, en makedoner fra Tessalonika, var med os.”

I det første århundrede af den kristne tidsregning var det forbundet med særlige besværligheder og farer at rejse til søs. Søfolk indstillede i det store og hele deres kurs efter solens og stjernernes stilling, og når disse ikke var synlige og det så ud til storm, var skibenes ejere ængstelige for at vove sig ud på åbent hav. En del af året var det næsten umuligt at navigere med sik-kerhed.

Nu tilfaldt det apostlen Paulus at måtte tåle den prøvende oplevelse, der ville falde i hans lod som en lænket fange under den lange og trættende rejse til Italien. Der var ét, som i høj grad virkede formildende midt i hans hårde skæbne, han fik tilladelse til at blive ledsaget af Lukas og Aristarkus. I brevet til kolossenserne omtalte han senere den sidstnævnte som sin “medfange”; men det var af egen fri vilje, at Aristarkus delte Paulus’ fangenskab, for at han kunne sørge for ham under de vanskelige forhold.

Rejsen begyndte heldigt. Næste dag kastede de anker i Zidons havn. Høvedsmanden Julius, “som behandlede Paulus med velvilje,” havde hørt, at der var kristne dér på stedet, “og gav ham lov til at gå hen til vennerne og nyde godt af deres omsorg.” Denne tilladelse blev meget påskønnet af apostlen, hvis helbred ikke var godt.

Da skibet forlod Zidon, fik det modvind, og da det blev slået ud af sin normale kurs, gik det kun langsomt fremad. I Myra i provinsen Lykien fandt høvedsmanden et stort aleksandrinsk skib, som skulle sejle til den italienske kyst, og han overførte straks fangerne til dette. Men de havde stadig mod-vind, og det var vanskeligt for skibet at vinde frem. Lukas skriver: “Efter at sejladsen i flere dage var gået langsomt, og vi med nød og næppe var nået ud til Knidus (vinden var os nemlig ikke gunstig), holdt

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»