Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 261

KAPITEL 48—PAULUS FOR NERO

Da Paulus blev kaldt frem for kejser Nero for at blive forhørt, var det med den visse død i udsigt. Den forbrydelse, han blev anklaget for, og den herskende fjendtlige stemning mod de kristne gav kun lidet håb om en gunstig afgørelse.

Det var blandt grækerne og romerne skik at indrømme en anklaget ret til at benytte en sagfører til at tale hans sag for domstolen. Ved kraftige argumenter, ved lidenskabelig veltalenhed eller ved bønner, tryglen og tårer lykkedes det ofte en sådan talsmand at skaffe en afgørelse, der faldt ud til gunst for fangen, eller hvis dette ikke lykkedes, kunne fangen måske opnå en mildere dom. Men da Paulus blev fremstillet for Nero, vovede ingen at tale til hans forsvar. Ingen ven var til stede for dog at kunne bevare en redegørelse for de anklager, der var rejst imod ham, eller af de beviser, han selv fremførte til sit forsvar. Ikke en eneste af de kristne i Rom stod frem for at stå ham bi i denne prøvelsens time.

Den eneste pålidelige beretning om denne begivenhed har vi fra Paulus selv i hans andet brev til Timoteus. “Under mit første forsvar,” skrev apostlen, “kom ingen mig til hjælp, men alle svigtede mig. Gid det ikke må blive dem tilregnet! Men Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende, og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af løvens gab.” 2 Tim. 4, 16. 17.

Paulus for Nero! Hvilken slående modsætning! Den hovmodige monark, over for hvem Guds mand skulle stå til regnskab for sin tro, havde nået højdepunktet af sin jordiske magt, myndighed og rigdom såvel som de største dybder af forbrydelser og last. I magt og vælde var han uden lige. Der fandtes ingen, der kunne bestride hans autoritet, ingen, der kunne sætte sig op mod hans vilje. Konger lagde deres kroner for hans fod. På hans bud marcherede mægtige hære, og synet af hans flåder varslede sejr. Hans statue var rejst i retssalene, og senatorernes love og dommernes afgørelser var kun et ekko af hans vilje. Millioner bøjede sig i lydighed for hans befalinger. Neros navn fik verden til at skælve. At vække hans mishag var ensbetydende med tabet af ens ejen

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»