Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 273

KAPITEL 51—EN TROFAST UNDERHYRDE

Delle kapitel er bygget over Peters første brev

Apostlen Peter og hans senere virksomhed omtales kun lidt i Apostlenes Gerninger. I de travle forkyndelsens år, som fulgte efter udgydelsen af Ånden på pinsedagen, var han én af dem, der gjorde sig utrættelige anstrengelser for at nå ind til jøderne, der kom til Jerusalem for at tilbede ved de årlige højtider.

Efterhånden som de troendes antal forøgedes stærkt i Jerusalem og andre steder, hvor korsets sendebud aflagde besøg, viste de evner, Peter sad inde med, sig at være af uendelig stor værdi for den første kristne menighed. Påvirkningen af hans vidnesbyrd om Jesus fra Nazaret rakte viden om. Der påhvilede ham et dobbelt ansvar. Han vidnede direkte for de vantro om Messias og arbejdede alvorligt for deres omvendelse; og samtidig udførte han et særligt arbejde for de troende ved at styrke dem i troen på Kristus.

Det var, efter at Peter var nået til selv-fornægtelse og fuldkommen afhængighed af Guds kraft, at han fik sit kald til at være underhyrde. Før Peters fornægtelse havde Kristus sagt til ham: “Når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.” Disse ord tog sigte på det store og betydningsfulde arbejde, som apostlen i fremtiden skulle komme til at udrette for dem, der kom til at tro. Peters egne erfaringer om synd og lidelse og anger havde beredt ham til dette arbejde. Først da han havde lært sin egen svaghed at kende, kunne han fatte den troendes trang til afhængighed af Kristus. Midt i fristelsens storme var han kommet til at forstå, at et menneske kun kan vandre i tryghed, når han helt mister selvtilliden og kun stoler på Frelseren.

Da Kristus sidste gang var sammen med sine disciple ved søen, havde Peter atter genvundet sin plads blandt de tolv, efter at han tre gange var blevet prøvet med dette spørgsmål: “Elsker du mig?” Hans gerning var blevet ham anvist: han skulle vogte Her-rens hjord. Nu, hvor han var omvendt og atter antaget, skulle han ikke blot søge at frelse dem udenfor folden; men han skulle være fårenes hyrde.

Kristus nævnede kun én betingelse for, at Peter kunne bruges til tjenesten, “Elsker du mig?” Dette er den afgørende forudsætning. Selv om Peter var i besiddelse af alle andre, kunne han ikke uden kærlighed til Kristus være en trofast hyrde for Guds hjord. Indsigt, godhed, veltalenhed, nidkærhed,

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»