Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 294

KAPITEL 55—FORVANDLET VED NÅDEN

Disciplen Johannes’ liv er et billede på sand helliggørelse. I de år, hvor han levede Kristus så nær, fik han ofte advarsler og påmindelser af Frelseren, og han tog imod disse tilrettevisninger. Efter som Kristi guddommelige natur åbenbaredes for ham, så Johannes sin egen ufuldkommenhed og følte sig ydmyget herved. Som modsætning til sit eget heftige sind så han dag efter dag Jesu kærlighed og langmodighed og hørte hans lære om ydmyghed og tålmodighed. Dag efter dag blev hans hjerte draget mod Kristus, indtil han tabte sig selv af syne i sin kærlighed til Mesteren. Den kraft og mildhed, den majestæt og sagtmodighed, den styrke og tålmodighed, som han så i Guds Søns daglige liv, fyldte hans sjæl med beundring. Han overgav sit stridige, ærgerrige sind til Kristi forvandlende kraft, og Guds kærlighed bevirkede en omdannelse af hans personlighed.

En slående modsætning til den helliggørelse, der foregik i Johannes’ liv, finder vi i det, der skete med hans meddiscipel Judas. Judas hævdede ligesom Johannes at være Kristi discipel, men han ejede kun en ydre gudsfrygt. Han var ikke ufølsom for skønheden i Kristi personlighed, og ofte, når han lyttede til Frelserens ord, følte han sig overbevist; men han ville ikke ydmyge sig og bekende sine synder. Ved at modstå den guddommelige påvirkning vanærede han den Mester, som han foregav at elske. Johannes kæmpede ærligt mod sine fejl, men Judas trodsede sin samvittighed og gav efter for fristelserne, hvorved hans onde vaner blev mere og mere indgroede. Det stemte ikke overens med hans ønsker og hensigter at omsætte de sandheder, Kristus lærte, i gerning, og han kunne ikke få sig selv til at opgive sine planer for at modtage visdom fra Himmelen. I stedet for at vandre i lyset valgte han at vandre i mørket. Ondt begær, gerrighed, hævngerrighed, mørke og uvillige tanker næredes i hans sind, indtil Satan fik det fulde herredømme over ham.

Johannes og Judas er repræsentanter for dem, der hævder at være Kristi disciple. De havde begge samme lejlighed til at granske og følge det guddommelige forbillede. Begge havde de nær forbindelse med Jesus og nød godt af at lytte til hans undervisning. Begge havde alvorlige mangler i deres karakter, og begge havde adgang til Guds

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»